ANNONCE:
Udskilt fra PBS
Siden 2003 har Multidata rykket sig fra at være en organisation i PBS til at kæmpe om den skandinaviske dominans. Helge Kaltoft har været med hele vejen.
"Jeg var salgs- og marketingdirektør hos PBS og skulle finde 170 medarbejdere fra PBS at tage med over," siger Helge Kaltoft.
Direktøren forklarer, at PBS' bestyrelse dengang vurderede, at det var et klogt træk at udskille løndelen for at få maksimalt fokus på området, så det kunne udvikle sig bedre. I dag samarbejder PBS og Multidata som to selvstændige virksomheder, og Multidatas 300 ansatte har opbygget deres egen kultur og identitet.
Selskabet har igennem årene købt sig til flere forskellige kompetencer. Med den nye HR-strategi i 2004 købte man det danske konsulentfirma Vidana A/S, der havde kernekompetencer inden for personaleadministration og -udvikling.
I 2005 købte selskabet en række lønprodukter fra BEC og i 2007 et forretningsområde for analyser af løn og kompensation af Center for Ledelse. I 2007 skete det vigtige opkøb af Bluegarden, der gav afsæt til det skandinaviske marked. I dag har selskabet 90.000 erhvervskunder.

"Det er vores ambition, men det afhænger selvfølgelig i nogen grad konjunkturerne," siger administrerende direktør Helge Kaltoft fra Multidata, der har været med helt fra PBS-tiden.
I 2008 var Multidatakoncernens omsætning på 811 millioner kroner. Multidata Danmark opnåede samme år en omsætning på 557 millioner kroner og et overskud på 68 millioner kroner.
Med opkøbet af norske Bluegarden i 2007 satte Multidata sig tungt på det skandinaviske marked og udbetaler i dag løn til 2,3 millioner personer i Norden, hvilket svarer til 20 procent af alle lønmodtagerne.
"Vi gik fra en fin position i Danmark til at blive en etableret nordisk spiller," siger Helge Kaltoft, som forklarer, at organisk vækst ikke ville have været mulig.
Selskabet mål var nemlig ikke blot et nyt geografisk marked men også at udvide produktsortimentet til andet end løntransaktioner. Fremover ville selskabet tilbyde it-systemer, der underbygger hele virksomhedens arbejde med human resource. Netop Bluegarden havde et system, der understøttede den proces for virksomhederne. Siden har Multidata udviklet videre på systemet og tilpasset det til danske forhold.
I fremtiden står vækst på programmet. Planen er, at Multidata vil kapre nogle af Danmarks absolut største virksomheder som kunder til HR-systemet.
Blandt Multidatas konkurrenter finder man SAP Danmark og Oracle. Særligt de store virksomheder med SAP-baserede systemer har en tendens til at vælge samme selskabs løsning på lønområdet, forklarer Helge Kaltoft.
"Men vi har også flere eksempler på, at de vælger os," siger han.
Han henviser blandt andet til et norsk udbud på en kontrakt til en værdi af et trecifret millionbeløb, som Multidata vandt.
Samtidig ser direktøren også et stort potentiale i Norge og Sverige i forhold til lønløsninger til de små virksomheder. Et kundesegment som Bluegarden i Norge og Sverige ikke tidligere har satset på, men som Multidata ifølge Helge Kaltoft sidder tungt på i Danmark.
Læs alt om Top 100 2009 her.