Foto: Simon Knudsen/TDC.

TDC forventer 100.000 IP-tv-kunder i år


Publiceret d. 2. oktober 2009 kl. 15.10 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Det stærkeste teleselskab i Europa målt på medarbejderstolthed, kundetilfredshed og indtjening.

Sådan lyder TDC's målsætning for de tre kommende år, hvor teleselskabet ser adskillige muligheder for at forbedre sin nuværende årlige vækst på indtjeningen, der lyder på 8,4 procent.

TDC's administrerende direktør Henrik Poulsen fortæller til Computerworld, at han vurderer, at TDC på nuværende tidspunkt tilhører en samlet top fem på de tre punkter.

Den danske telemastodont ser sin triple-play-løsning, Hometrio, med IP-tv, bredbånd og telefoni som en af selskabets væsentligste vækstlommer i de kommende år, hvor TDC alene i 2009 regner med at kunne sætte sig på godt 100.000 Hometrio-kunder ved udgangen af 2009.

Men samtidig erkender han også, at båndbredderne skal hæves, hvis kunderne virkelig skal være tilfredse med servicen.

"Vi kommer hele tiden til at skulle arbejde videre med vores infrastruktur. Vi har et stort kundepotentiale på de kunder, der ligger mellem 10 og 20 megabit per sekund. Derfor udbygger vi hele tiden vores kobberinfrastruktur," fortæller Henrik Poulsen.

Fiberredning til kunderne
Hvis en kunde vil se IP-tv på to forskellige fjernsyn i HD-kvalitet, får de dog et problem, hvis de har en 10 megabit-forbindelse. Den problemstilling er Henrik Poulsen på omgangshøjde med.

Han peger forsigtigt på, at åbningen af selskabets fibernet vil kunne booste båndbredderne yderligere, men det vil ikke ske i løbet af weekenden.

"Vi kan gøre kobberet hurtigere ved at skyde fiberen tættere og tættere på hjemmet. Alle vores 1.200 centraler er forsynet med fiber. Det næste skridt vil være at skyde mikro-centraler tættere på de enkelte kunder," forklarer Henrik Poulsen.

"Vores fiberudrulningsstrategi går ud på, at afstanden fra kunden til centralen i kobberet bliver mindre og mindre. På den måde rykker fiberen hele tiden længere ud," fortsætter han.

Mangler fiberprodukter
Henrik Poulsen understreger, at TDC på nuværende tidspunkt dog ikke anser behovet for at være meget højere end 10 megabit for størstedelen af kunderne.

"Det er dog klart, at den grænse vil rykke sig over tid, og kobberinfrastruktur vil også hele tiden blive hurtigere og hurtigere," siger han og henviser til, at datterselskabet Fullrate for to uger siden rullede 40 megabit-forbindelser ud til kunderne.

TDC har på nuværende tidspunkt forbundet fiber direkte ud til 200.000 kunder, uden de dog kan bruge det til så meget.

"Lige nu mangler vi de konkrete fiberprodukter, men det er noget, vi hele tiden arbejder med," siger Henrik Poulsen.

Langt til Frankrig
De danske triple-play-tilstande er langt fra det franske, hvor omkring en tredjedel af befolkningen har triple-play med interaktivt IP-tv.

Henrik Poulsen ser ikke, at Danmark vil undergå samme forvandling i de første mange år, fordi kabeloperatørerne i form af TDC-selskabet YouSee og Telia Stofa samt en lang række private antenneforeninger sidder benhårdt på tv-markedet.

"Man er nødt til at se på landets infrastruktur-historie for at forstå, hvorfor IP-tv og bundlede produkter ikke når samme vækstrater, som teleselskaberne i Frankrig har haft," lyder det fra Henrik Poulsen.

TDC-topchefen forventer, at satellit-tv vil blive det første offer i den kommende digitale tv-krig.

Læs mere om IP-tv i dagens trykte udgave af Computerworld




Kommentarer - Debatoversigt


Det skal han jo sige
2 indlæg

"TDC-topchefen forventer, at satellit-tv vil blive det første offer i den kommende digitale tv-krig."

Det er jo ikke et marked TDC er inde på, så det kunne de godt tænke sig forsvandt.

Der findes rigtig mange steder i Danmark, hvor der slet ikke findes en fiberløsning, og hvor eneste løsning er parabol eller boxer.

Viasat og Canal Digital vil måske tilbyde vælg-selv-kanal-pakker på sigt, ellers tror jeg ikke der sker ret meget i nærmeste fremtid. Der er jo ikke engang nogen speciel konkurrence på prisen.

Har lige fået TDC-home-Trio og kan roligt sige at jeg er imponeret over hvor langt de er fremme, især når jeg sammenligner med de muligheder som elselskaberne tilbyder. Elselskabernes store fordel er at de kan levere mega-hastigheder på fiberen. TDC leverer en funktionalitet som er langt foran. Det bliver spændende at se hvordan markedet deler sig de nsæteår. Når elselskaberne får sig slået sammen og for alvor opnår kritisk masse bliver det meget spændende at se konkurrencen


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Mangler din virksomhed bedre support af mobile enheder? Det ved du ved at svare på følgende tre...

Få ren mobiltelefoni og giv stadig kunderne den velkendte service af en PC betjent...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.