Den Kolde Krig er erstattet af truslen om cyberkrig

Mens berlinere og andre europæere fejrer 20-året for Murens fald, er der en ny koldkrigs-trussel på vej.

Den nye kolde krig er ligesom det spændte forhold mellem NATO- og Warszawapagt-landene i efterkrigstiden et våbenkapløb. Forskellen er dog, at der denne gang ikke er frygt for jordens undergang, og oprustningen foregår i al hemmelighed i cyberspace.

Cyber Warfare er den engelske betegnelse for oprustningen på netværk, know-how og software, der ikke kun har til hensigt at beskytte et land mod at få lammet infrastrukturen af udefrakommende angreb i form af eksempelvis botnets, vira, orme og distribuerede denial-of-service-angreb.

Flere lande som USA, Rusland, Frankrig, Israel og Kina er nemlig også i gang med at udvikle offensive cybervåben, der fortrinsvis er designet til at ramme og lamme blandt andet el- og vandforsyninger samt atomkraftværker, som i stigende grad bliver kontrolleret digitalt.

Det konkluderer sikkerhedsfirmaet McAfee i sin nye rapport om datakriminalitet, Virtual Criminology Report - The Age of Cyber Warfare, som sikkerhedsselskabet i dag sender på gaden.

Rapporten fremhæver en række angreb, som stammede fra russiske netværk på Georgien i 2008 og Estland i 2007 og senest Nordkoreas forsøg i sommer på at få Sydkorea og USA på glatis som de mest lysende eksempler på, at truslen om cyberkrig er reel.

Ved samtlige angreb har der samtidig været det fælles kendetegn, at det ikke med sikkerhed har været muligt at identificere afsenderen af angrebet.

Uoverskuelige konsekvenser
Ifølge ZDnet er England også i gang med at ruste sig til cyberkrig med 19 fuldtidsansatte i sit Cyber Security Operations Centre i Cheltenham til marts.

En af årsagerne til den øgede fokus på at få styr på cybertropperne er, at ingen endnu kender konsekvenserne af et vidtgående angreb.

I de nationale centre for cyber-sikkerhed runger spørgsmålene: Hvor meget materiel vil blive skadet? Hvem vil blive ramt? Hvordan undgår vi angrebene i første omgang?

McAfee fremhæver i sin rapport, at USA er et af de lande, som aktivt har overvejet at benytte hackerangreb på irakiske banker, før supermagten endnu engang invaderede Irak i 2003. Formålet med cyberangrebet var at fryse millionvis af dollar fra Saddam Husseins bankkonti således, at diktatoren ikke kunne udbetale løn til de irakiske tropper eller betale for vareforsyninger.

Planerne blev dog droppet i sidste øjeblik, fordi den amerikanske sikkerhedstjeneste ikke kunne vurdere, hvilke konsekvenser et sådant angreb ville få på finanssektoren i Mellemøsten, hvor flere amerikanske og europæiske firmaer havde til huse.

I yderste konsekvens ville et cyberangreb på Saddam Husseins bankkonti også kunne få utilsigtede bivirkninger på finanssektoren i Europa og USA, står der i rapporten.

Danmark er på kravlestadiet
I den danske andedam bliver mere og mere af infrastrukturen bundet op på it-løsninger, hvilket ikke mindst skyldes regeringens e-2012-målsætning med at mindske danske virksomheders administrative byrder med 25 procent inden 2012.

Fortsættes ...