Artikel top billede

Verdens største bittorrent-tracker lukker

En æra er slut. Det omstridte tilholdssted for internet-pirater, The Pirate Bay, lukker for sin tracker.

De er blevet truet med bål og brand. Gang på gang. De er blevet sagsøgt på alle tænkelige måder, og i foråret idømte retten i Stockholm stifterne af den populære bittorrent-side et års fængsel og 30 millioner svenske kroner i erstatning. Desuden er flere danske internetudbydere blevet pålagt at lukke for adgangen til siden.

Alligevel lever thepiratebay.org stadig.

Men nu har folkene bag internettets højborg for ophavsretskrænkelse lukket for den tracker, der indtil nu har udgjort kernen i det distribuerede bittorrent-netværk.

Dette betyder dog i praksis ikke det helt store. Bittorrent-klienter, der bruges til at downloade filer fra siden, vil i stedet benytte et trackerløst netværk til at finde frem til filen. Det såkaldte DHT-netværk.

"Nu hvor det decentrale system til at finde peers (andre brugere, der deler den samme fil, red.) er så veludviklet, har TPB besluttet, at der ikke længere er behov for at køre en tracker," skriver en administrator på The Pirate Bays blog.

Fremtiden er trackerløs

At man nu kun kan hente sine piratkopier og andet - eventuelt lovligt - materiale ved hjælp af DHT-netværket, betyder ifølge The Pirate Bay, at bittorrent ikke længere vil være helt så følsomt overfor servernedbrud.

Men man kunne også forestille sig, at det vil blive sværere for rettighedsorganisationerne at rette sit skyts mod ét bestemt mål, hvis alle bittorerent-sider vælger at benytte sig af trackerløse links.

Og det kan meget vel blive tilfældet. Ifølge Torrentfreak.com er der i øjeblikket flere af de store torrent-sites, der taler sammen om at skifte til trackerløse links.

Om det vil betyde færre retsager i fremtiden vides ikke, men alligevel ser det ud til at bittorrent, som ellers i flere omgange har været dømt ude, overlever lidt endnu.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere