ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Helge Sander stod et par skridt bag sin gamle ven og nye chef, Venstres ny-udnævnte statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Sammen med de øvrige ny-udnævnte ministre i den borgerlige VK-regering - hvor kun Helge Sander og udenrigsminister Per Stig Møller (K) fortsat har deres poster fra dengang - ville de lade det borgerlige projekt flyde ind over Danmark.
Det er 3.011 dage siden.
I dag er det slut.
Helge Sander er ude som minister, og der var ikke mange, der ville have sat deres penge på, at den folkelige Herning-borgmester ville blive en af de længst-siddende ministre på samme post i nyere dansk politik, da han tiltrådte i 2001 (hans nære personlige venskab med Anders Fogh Rasmussen ufortalt).
Allerede ved udnævnelsen var der ikke mange i erhvervslivet, der klappede i hænderne.
Helge Sander blev regnet for en letvægter, og det hjalp ikke meget, at det daværende IT- og Forskningsministerium med hans udnævnelse også fik lagt universiteterne, erhvervsforskerne og teknologi og innovation under sig, så rammerne til et superministerium, der skulle føre Danmark brusende ind i it-fremtiden, var lagt.
Erhvervslivets organisationer kunne alene strække sig til en reserveret velkomst, selv om målsætningen var klar:
Det nye videnskabsministerium skulle "styrke vækst-potentialet og det danske samfunds konkurrence-evne i vidensøkonomien", som det hed.
Altså gøre Danmark til en international topspiller inden for viden-økonomien.
Popularitet for nedadgående
Siden har Helge Sanders ry og rygte og hans popularitet været udfordret.
Herningenseren Helge Sander har i de forløbne otte år fået mange tæv blandt brugere og interesse-grupper i de videnstunge områder, der hører under hans ressort og som i stor udstrækning er præget af en akademisk tilgang og mange højtuddannede, vidende og krævende sektor-specialister, der har haft svært ved at mønstre respekt for den folkelige Sander.
Han har da heller aldrig har kunnet rende fra, at han ved sin udnævnelse ikke tidligere havde arbejdet politisk med mange af de tunge områder, som han nu fik ansvaret for.
Fortsættes ...



