Internettet er indstillet til Nobels Fredspris

Det store globale Internet er med i den endelige kandidatpulje om at vinde Nobels Fredspris. Hvem, der præcis skal have præmien på 10 millioner svenske kroner, er endnu usikkert.

Artikel top billede

Den italienske udgave af it-magasinet Wired har indstillet hele det store Internet til Nobel-komiteens fredspris, og nu er nettet sluppet med i det endelige opløb om den prestigefyldte pris.

Det er en kendsgerning, efter Nobel-komiteen har udvalgt den endelige liste med 237 navne på personer og organisationer, der er indstillet til prisen.

Folkene bag det italienske it-magasin begrunder deres indstilling med, at Internettet har hjulpet udviklingen, dialogen, debatten og konsensus.

Indstillingen af Internettet møder blandt andet opbakning fra 2003-fredsprismodtageren, den iranske menneskerettighedsforkæmper og advokat Shirin Ebadi, og manden bag OLPC-projektet, Nicolas Negroponte.

Det skriver BBC.

Internettet i hård konkurrence

Selvom nettet - og de bagvedliggende landevindinger inden for it-verdenen - i særklasse har været en af de største revolutioner i det 20. århundrede, så vil Internettet dog blive presset hårdt i konkurrencen om den prestigefyldte fredspris.

For i 2010 er 237 rekordmange personer og organisationer blevet nomineret af en eller flere personer til fredsprisen, der sidste år noget overraskende gik til den amerikanske præsident Barack Obama, efter han blot havde siddet i verdens varmeste stol i mindre end et år.

Nobel-komiteen vil ikke løfte sløret for selve kandidatlisten, men fortæller til BBC, at komiteen har modtaget tusindvis af nomineringer, inden den endelige liste er blevet udarbejdet.

En Nobelpris til os alle

Efter udarbejdelsen af den endelige liste på 237 navne må Internettet vente til 8. oktober for at se, om det vinder fredsprisen godt 20 år efter, Tim Berners-Lee lagde grundstenen til det digitale allemandseje i 1989, da World Wide Web blev opfundet.

I tilfælde af, at Internettet vinder fredsprisen, er det endnu usikkert hvem, der skal modtage de 10 millioner svenske kroner, som Barack Obama kunne stikke i lommen ved sidste års prisoverrækkelse.

Organisationen Internet for Peace er blevet stiftet i forbindelse med nomineringen og peger på, at en eventuel fredspris til Internettet vil være "en Nobelpris til os alle sammen".

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S