Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

KPMG på skafottet efter IT Factory-skandalen

Næste opgør i i kølvandet på IT Factory-sagen er erstatningssagen mod revisor og bestyrelse. Sådan vil KPMG tackle opgøret.

Mens Bagmandspolitiet fortsat jagter de forsvundne millioner efter IT Factory-svindlen, så gør revisorhuset KMPG klar til næste kapitel i skandalen.

Det næste store opgør er nemlig kurator Boris Frederiksens erstatsningssag mod KPMG på op imod en milliard kroner.

Regnskaberne hos IT Factory havde ikke så meget som et komma i forbehold for tallene, selvom op imod 99 procent af omsætningen hvilede på varm luft.

Og der er lagt op til en årelang, men principiel vigtig sag, fortæller senior partner Jesper Koefoed fra KPMG.

Hvilken tidsplan forventer I?
"Sagens videre forløb bliver herfra tilrettelagt ved Østre Landsret, og en sådan sag tager typisk lang tid, sandsynligvis flere år, siger han.

Han forklarer, at sagen blev flyttet fra byretten til Østre Landsret.

"Det er sædvanligt i en sådan sag," siger han.

Senior partneren oplyser, at KPMG har indleveret et svarskrift, der forholder sig til stævningen, som blev indgivet mod bestyrelse og revision den 1. oktober 2009.

Ingen erstatning, men har forsikring

Mener I, at I skal betale erstatning?
"Nej, vi forventer ikke at blive draget til ansvar i denne sag. Det er vores opfattelse, at bedrageriet har været tilrettelagt og udført på en måde, som revisionen ikke kan drages til ansvar for," siger han.

Han understreger, at hvis sagen ender med en dom, så har KPMG de forsikringer, som loven kræver.

Der vil blive ført nogle indviklede paralle sager, som du kan læse om her.

Hovedformålet er at reducere det beløb, der om muligt skal betales.

"Det er i øvrigt godt nyt for IT Factory's kreditorer, hvis nogle af de manglende millioner er sporet," siger Jesper Koefoed.

Det har været fremme i forbindelse med blandt andet straffesagen mod Mikael Ljungman, at politiet er i hælene af pengesporet mod USA.

Svindlen vil blive husket for kulissen

Hvilke konsekvenser eller perspektiver har erstatningssagen, ifølge Jeres mening?
"Hele IT Factory-sagen vil blive husket som en af de mest spektakulære bedragerisager nogensinde i Danmark - det mest spektakulære er ikke så meget den måde, der er blevet bedraget på, som hele den kulisse, der var bygget op omkring det," siger senior partneren.

Han forklarer, at sagen er med til at sætte fokus på risikoen for bedrageri.

"Revision giver en høj grad af sikkerhed, men er ikke en garanti mod besvigelser, og hvis der er tale om ledelsesbesvigelser, der også omfatter falske dokumenter, falske underskrifter og medskyldige, så er der en øget risiko," siger han.

Til slut kommer han ind på, at KPMG for alvor er kommet i fokus med revideringen af regnskabet, som virksomheden i dag sikkert ville ønske, den havde sagt pænt nej til at røre ved.

"Derudover er det vores opfattelse, at hvis sagen påvirker andres opfattelse af KPMG, så må vi gøre en ekstra indsats for at bevare og genopbygge den tillid, vi mener, at man kan have til KPMG og vise, at vores commitment til kvalitet og integritet er urokkeligt og uberørt af sagen," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere