Artikel top billede

Rapport: Nul monopoler på det offentlige it-marked

Det offentliges modsigende strategier for it-indkøb har en god effekt, når det handler om monopol-dannelse.

Det offentlige it-marked er ganske velafbalanceret.

Næsten halvdelen af det samlede it-marked består af et mylder af små leverandører, der hver især sidder på markedsandele på mindre end to procent.

Det drejer sig typisk om mindre leverandører af især specialiserede softwareløsninger, der retter sig mod hjørner og kanter af den offentlige it-arkitektur, samt om små lokale serviceleverandører.

Resten domineres af fire store leverandører. Det kan du læse mere om her.

Ingen monopoler

Det offentlige it-marked er dermed overordnet et ganske afbalanceret marked, mener Per Andersen, direktør for Norden og Benelux i analysehuset IDC, der har udarbejdet rapporten.

"Trods en stribe store leverandører er markedet ikke så konsolideret, at man overordnet kan tale direkte om monopoler på det offentlige marked," siger han.

Det ret fragmenterede marked er ifølge Per Andersen udtryk for en tosidet indkøbspolitik fra det offentliges side.

Modsigende offentlig strategi

Dels har man nemlig på den ene side via SKI indgået rammeaftaler med de store leverandører for at opnå mængderabatter, mens man på den anden side arbejder med mylderet af små leverandører, der passer ind i kanterne af infrastrukturerne.

"Det offentliges strategier er lidt modsigende, fordi man på den ene side godt vil opnå store rabatter via masseindkøb hos store leverandører, mens man på den anden side har en politik om at styrke konkurrenceforholdene med en diversitet af leverandører," siger Per Andersen.

Trods det spraglede indtryk findes der en hel stribe af enkeltmarkeder i den offentlige sektor, hvor en leverandør dominerer.

Det gælder både i snævre nicher, der kræver en høj ekspertise og en stor indsigt, samt på bredere områder, hvor det offentlige har en forkærlighed for enkelte leverandører.

"Der er mange leverandører, der har specialiseret sig inden for et snævert område. Det kan være relativt små virksomheder, der er meget dominerende inden for deres domæner i eksempelvis hospitalssektoren eller på skoleområdet," siger Jørgen Kristensen, der er formand for de kommunale it-chefer.

Dette gælder også på en lang række andre delmarkeder, hvor enkeltstående leverandører sidder på mere end 50 procent af markedet.

Her dominerer enkelte leverandører

Det gælder ifølge IDC for eksempel virtualisering, sikkerhedssoftware, routere, mainframes - som IBM dominerer med en markedsandel på stort set 100 procent - og kontorsoftware.

Hver især udgør disse markeder dog en meget lille del af det samlede offentlige it-forbrug, konkluderer IDC.

Microsoft er den mest udbredte enkeltstående leverandør af hyldesoftware til hele den offentlige sektor.

Også her gælder det, at den største leverandør har en andel på under 20 procent af markedet, idet Microsoft har en andel har markedet for hyldesoftware på 19,8 procent.

IBM, SAP og Oracle har markedsandele på hver over fire procent.

Meget fragmenteret marked

Også her gælder det, at markedet er meget fragmenteret, idet 57 procent af markedet udgøres af en bred vifte af småleverandører, der alle sidder på bittesmå markedsandele.

De små leverandører tæller ifølge IDC både udenlandske og danske leverandører i hundredvis, eksempelvis Dynamicweb, Maconomy, Targit, Basware, IBS, Qliktech, Sun, Salesforce, Tibco, Epicor og mange andre.

Ifølge IDC-undersøgelsen bruger det offentlige fem gange så mange penge på kontorartikler, papir og lignende, som det bruger på kontorprogramel til computere.

Større leverandører

Per Andersen fra IDC vurderer, at det offentlige marked går mod større og større leverandører.

Det skyldes blandt andet, at antallet af kommuner med kommunalreformen blev beskåret markant, hvilket har ført til større kommuner.

"Større enheder fører til mere homogene behov og dermed løsninger, der kan dække bredere, end det har været muligt tidligere," siger han.

Samtidig spiller det offentliges indædte fokus på at beskære omkostningerne en rolle.

"Når der skal spares penge, sker der typisk en konsolidering mod færre leverandører, og denne udvikling er i fuld gang og vil fortsætte fremover," siger Per Andersen.

Han ser dog en udvikling, hvor denne tendens vil vende igen på et tidspunkt.

"Når økonomien bliver bedre, vil der igen komme fokus på innovation, og det vil give bedre plads til de små leverandører," siger Per Andersen.

Danmark ligger højt

Med det offentliges andel på 30 procent af landets samlede it-budget er den offentlige sektor i Danmark den relativt største it-forbruger sammenlignet med nordiske brødrelande.

Den offentlige sektor i Finland bruger eksempelvis 22 procent, mens de offentlige budgetter i Norge og Sverige har andele, der ligger mellem den danske og den finske, skriver IDC i sin rapport.

De tal, som IDC lægger til grund for sine konklusioner, er 2008-tal, men analysebureauet anser ikke, at der skulle være væsentlige udsving herfra i 2009-budgetterne.

Læs også:
[url= Det offentlige har fire yndlings-leverandører.]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere