Artikel top billede

Foto: Ernst Tobisch.

Telia: Umuligt at levere ip-tv til Udkantsdanmark

TDC's priser på multicast er så høje, at det ikke er til at få en bæredygtig forrretning, lyder det fra Telia. Derfor må danskere i bestemte områder af landet undvære ip-tv fra Telia.

TDC halverer til juli prisen for at benytte teleselskabets multicast-teknologi.

Det er den teknologi, som tjenesteudbydere benytter sig af, hvis de leverer ip-tv igennem TDC's telecentraler.

Men prisfaldet er slet ikke nok, lyder det nu fra Telia.

Teleselskabet var for nylig fremme med kritik af TDC's priser, og trods en halvering af lejeprisen er den stadig al for høj, mener Telias juridiske direktør, Jens Ottosen-Støtt.

"Selv med de nye priser er der en ganske betragtelig økonomisk barriere for at kunne gå ind og konkurrere på det her område. Vi arbejder med nogle priser, som gør, at vi skal have op imod 100.000 kunder, før der er balance i tingene," siger Telia-direktøren.

Telia har i dag infrastruktur og teknik til at levere ip-tv til op mod 40 procent af danskerne, uden at selskabet skal leje sig ind hos TDC for at benytte selskabets multicast-teknologi. Det er typisk i byområderne, at Telia har sin egen teknik.

"Det er i de områder, hvor vi og alle andre kan konkurrere med TDC. Det er også der, at der er antenneforeninger. Det er der, hvor der er mange ting, som kunderne kan vælge," fortæller Jens Ottosen-Støtt og fortsætter:

"Ligeså snart vi er i yderområderne, er der i realiteten kun TDC's kobber eller mobilt bredbånd. Det mobile bredbånd kan blive bedre, ja, men skal man have triple play, så skal det køre på det faste net."

TDC's ip-tv går som varmt brød

TDC lancerede i januar 2009 det populære produkt HomeTrio. Et produkt, hvor kunderne får telefoni, internet og tv via telefonstikket. Det er et produkt, som cirka et år senere nærmede sig 100.000 kunder.

I den tid har Telia ifølge Jens Ottosen-Støtt forsøgt at få TDC til at ændre sin prisstruktur, fordi den holder konkurrenterne ude.

"Det generer os yderligere, at vi har forhandlet med TDC i to år om det her, og de to år har TDC brugt til at skumme markedet og tage alle de kunder, der lå lige for. Markedet er blevet støvsuget af TDC nu, så nu er det meget hårdere at gå ud og få nye kunder," lyder det fra Jens Ottosen-Støtt.

Pengene er bedre brugt i Georgien

Telia har dog muligheden for selv at lægge teknik ud i de områder, som selskaber ikke dækker i dag.

"Det er alt, alt for dyrt, hvis vi selv skal dække yderområderne op med vores egen teknologi," svarer Telia-direktøren til den tanke.

Han fortæller videre, at Telia er et multinationalt selskab, og derfor konkurrerer Telia i Danmark med telekoncernens andre datterselskaber.

"Står vi og kigger på meget langsigtede investeringer, så konkurrerer vi med områder, hvor der er muligheder for at få pengene hjem, og det kan ikke betale sig at investere i den slags infrastruktur i Danmark. Det tager for lang tid. Vi gør i stedet noget andet, og det kunne være at investere i infrastruktur i Georgien, Aserbajdsjan eller sådan noget," siger han.

Telenor opgav ip-tv

Telenors regulatoriske chef, Nicholai Kramer-Pfeiffer, fortalte i sidste uge til Computerworld, at TDC's prisstruktur var en af hovedårsagerne til, at teleselskabet sidste år opgav at levere ip-tv i Danmark.

TDC's koncernstrategichef Eva Berneke fortalte ved samme lejlighed, at hun tvivlede på, at TDC's priser var årsagen til, at Telenor trak stikket ud af sit ip-tv-projekt. Hun fortalte samtidig, at TDC gerne ser fremmede udbydere i sit net.

"Vi vil rigtig gerne udnytte vores infrastruktur, og vi vil meget gerne have, at Telia og Telenor bruger den gode infrastruktur, som vi har. Det gælder også andre tjenester end telefoni, og derfor har vi været lydhøre over for det," fortalte Eva Berneke.

Læs artiklen: TDC sænker priser efter kritik fra konkurrenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere