Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Venture Cup: Tre stærke vindertræk

Hvad er det, der får en venturekapitalist til at hive den store kuffert med aktiemillionerne frem? Og hvad får ham til at vende tommelfingeren nedad. Det giver jurymedlem i iværksætterkonkurrencen Venture Cup, Kent Stevens Larsen fra Nordic Kapital, her nogle bud på.

Af Malene Grouleff, IDG Online

At skrive en forretningsplan - det er ikke en disciplin, man lærer i folkeskolen, på universitetet eller på aftenskolen. Men hvis man skal have sprøjtet kapital i sin forretningsidé er det uhyre afgørende, at man mestrer det.

Kent Stevens Larsen har som jurymedlem i Øresundskonkurrencen Venture Cup læst 113 forretningsplaner fra håbefulde iværksættere. Til daglig består hans arbejde som direktør i Nordic Kapital i at spotte de helt rigtige investeringsemner. Han peger her på tre afgørende træk, der skiller de interessante fra de mindre interessante.

+ Et forfinet koncept, der er stærkt fokuseret på målgruppen og den niche, det skal ramme på markedet. Selvom en nyudviklet teknologi kan bruges i alverdens sammenhænge, skal forretningsplanen være konkret og pege på, hvor mulighederne er mest umiddelbare.
- Faldgruben er de alt for store armbevægelser. Iværksætteren bliver så optaget af sin idé eller teknologi, at han glemmer at forædle den til de konkrete argumenter, der skal overbevise både investor og kunderne.

+ En simpel, smart og overskuelig tjeneste eller teknologi. En nøjagtig analyse af det marked, der skal opereres i. Det skal være let for investor at gennemskue, hvordan produktet kan udvikles og markedsføres.
- Faldgruben er at favne alt for bredt. Det opfatter en investor ikke som troværdigt. Hans fokus er i højere grad hvordan end hvad.

+ Personlighederne bag en forretningsidé skal rumme det rigtige. Det fænger investor, når de selv har de nødvendige kompetencer og et stærkt netværk. Netværket kan dels være kontakter til personer med stor indsigt i teknologier eller kendskaber i industrien, der kan føre til partnerskaber og alliancer. Om iværksætterne selv har opstartskapital er derimod ikke spor afgørende.
- Faldgruben er at satse udelukkende på at kunne skaffe folk med kunnen og viden til at realisere sin forretningsidé. Uden branchekendskab og -kontakter når man med investors øjne heller ikke langt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere