E-mailen fylder 30

E-mailen har fødselsdag. Rund fødselsdag. For 30 år siden sendte den amerikanske forsker Ray Tomlinsson den første postbesked fra én computer til en anden, og en sikker vinder var født. Sidste år sendte verdens befolkning 1.700 milliarder e-mail.

Af Christian Lund

Året var 1971. Og den amerikanske programmør Ray Tomlinson sendte som den første en postbesked fra én computer til en anden. I dag hyldes han over hele verden som faderen til den elektroniske posttjeneste, e-mailen, der i disse dage fylder 30 år.

I virkeligheden kan Ray Tomlinson ikke huske præcis hvilken dag, han sendte den første e-mail. Men det var i 1971 og på denne tid af året, siger han til nyhedsbureauet Reuters.

Ray Tomlinson
Ray Tomlinson var på daværende tidspunkt en ung programmør i Bolt, Beranek and Newman (BBN). Virksomheden var involveret i at udbygge det såkaldte Advanced Research Projects Agency Network (ARPANET) - forløberen til vore dages internet ? og det var Ray Tomlinsons job at udvikle et system, som kunne sende filer rundt mellem de 15 computere, som det pågældende net bestod af.

1.700 milliarder mail

Ved hjælp af 200 linier kode lykkedes det den unge programmør at skabe verdens første e-mail. Der fandtes allerede systemer, som kunne flytte filer fra en bruger til en anden, så længe filerne blev på den samme computer. Men det var Ray Tomlinson, der som den første benyttede det lille tegn ?@? til at sende én postbesked fra en computer til en anden, og dermed lagde grunden til den elektroniske kommunikationsform, der de seneste 30 år har spredt sig over hele kloden med nærmest eksplosionsagtig fart.

I de første år blev e-mailen primært brugt af forskere, men med den personlige computers indtog i midten af firserne og med internettet et årti senere, er e-mailen blevet en uundværlig del af de fleste mennesker hverdag. I hvert fald i den vestlige verden. Sidste år blev der sendt ikke færre end 1.700 milliarder e-mails globalt set, og ifølge analyseinstituttet IDC er der intet, der tyder på, at dette tal vil stagnere. Specielt udviklingen af håndholdte kommunikationsapparater vil få forbruget af e-mail til at stige til astronomiske 5.900 milliarder allerede i 2005, vurderer analyseinstituttet i sin seneste opgørelse.

Blank side i historiebogen

Ray Tomlinson kan i dag ikke huske, hvad han skrev i verdens første e-mail, eller hvem han sendte den til.

- Det eneste,jeg husker,er, at det hele var skrevet med store bogstaver, siger fødselarens far til Reuters.

Det betyder desværre også, at der er en blank side i anekdotesamlingen om den elektronisk kommunikationshistorie.

Indholdet af den første telefonsamtale og det første telegram står til engæld klart. I 1844 sendte Samuel Morse verdens første telegram med det noget ophøjede indhold: ?What hath God wrought!?, hvilket er ældre-engelsk for ?hvad Gud har skrevet?.

32 år senere i 1876 gennemførte Alexander Graham Bell den første telefonsamtale, da han ringede til sin assistent og sagde: ?Mr Watson, come here, I want to see you?. De berømte ord var angiveligt et råb om hjælp, da den skotskfødte forsker havde spildt syre på sine bukser.

Om SMS-beskederne fortjener en plads i rækken af revolutionerende kommunikationsteknologier, må indtil videre stå hen i det uvisse. Men med mere end 50 milliarder sendte SMS beskeder i verden alene i de første fire måneder af 2001, har brugerne i hvert fald taget det nye kommunikationsmiddel til sig. Det har desværre ikke været muligt at finde oplysninger om, hvornår den første SMS-besked blev sendt eller indholdet af denne. Men det var finske Nokia, der som de første i 1994, sendte en telefon på gaden, der kunne sende og modtage SMS-beskeder.

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job