Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Netpionér: Vær kritisk over for web

Internet kræver uddannelse af borgerne, for at få det til at blomstre som et anarkistisk forum for nye idéer og tanker, der påvirker verden. Nettet kræver kritisk sans af brugerne, lød det fra netpionéren Howard Rheingold (billedet) på Cult2001.

Af Kim Elmose

I stil med alle tidligere opfindelser til kommunikation mellem mennesker ? som alfabetet, bogtryk, telegraf, telefon, radio og tv ? øver internet med e-mails og etableringen af onlinefællesskaber indflydelse på verden omkring sig.

Imidlertid er det op igennem 90?erne blevet tydeligt, at det kræver en aktiv og kritisk indstilling til mediet fra brugerne, såfremt nettet virkelig grundlæggende skal forandre samfundet ? i en positiv retning.

- Det kræver bevidstgørelse og uddannelse af borgerne, lød opsangen fra en af internets pionerer, Howard Rheingold torsdag formiddag på konferencen Cult2001 arrangeret af kulturnet.dk. Han fortsatte:

- Borgerne skal gøres bevidste om alle de ting, som nettet kan bruges til, men også hvordan det kan misbruges. Det er en opgave for medierne og uddannelsessystemet, sagde amerikaneren på konferencen, hvis formål er ? som det hedder ? at etablere en ny platform for diskussion og inspiration i forholdet mellem kulturarv, netkunst og frontteknologier på nettet.

Howard Rheingold har i over 20 år arbejdet som journalist, forfatter og debattør med virtuelle fællesskaber som et af sine hovedområder. Han har været dybt involveret i livet omkring et af nettets ældste onlinefællesskaber, The Well, har skrevet adskillige bøger om netliv og været chefredaktør på Hotwired, da det blev startet i 1994.

Fra naivist til kritiker
Den midaldrende herre i hawaiiskjorte, postkasse-rød jakke og håndmalede sko har altid i tale og skrift fokuseret på nettets muligheder som et middel til at give borgerne øget indflydelse over deres liv. Men på et spørgsmål fra IT-journalist Ole Grünbaum medgav Howard Rheingold, at han er blevet mere kritisk over for nettets evne til i sig selv at forandre samfundet i en mere demokratisk retning. Nettet er blevet et meget kommercielt sted at færdes.

- Måske var vi naive i starten, fordi hvem kunne have forudsagt spam, når vi talte om e-mails gode egenskaber? Teknologi gør i sig selv ikke verden bedre ? kun brugen af teknologien, svarede han.

Webskribenten pegede på, at der er masser af penge i at få folk til at tænke positivt om teknologien. Det gælder ikke for bestræbelserne på at få folk til at forholde sig kritisk ? ikke afvisende ? over for teknologien. Derfor er medier og uddannelsesinstitutioner vigtige som en måde at bringe de synspunkter ud til folk, understregede han.

- Det er jo ikke altid folk med pæne hensigter, der er på nettet. Globaliseringseksperten Thomas Friedman taler om ?superempowered people?, der kan øve stor indflydelse på en masse andre, hvis de bruger deres forbindelse til netværket rigtigt. Indflydelse kan også være skadelig, forklarede Howard Rheingold.

Netop journalisten Thomas Friedman taler i sine artikler om, at manden bag ?I Love You-virusen? var en vred mand, der udnyttede netværket til at skade en masse mennesker. En positiv udnyttelse stod modtageren af Nobels Fredspris 1999, Jody Williams, for. Via e-mails fik hun 1000 græsrodsbevægelser verden over med på en kampagne mod landminer. Det resulterede til sidst i et pres på FN?s sikkerhedsråds fem permanente medlemmer ? og et verdensomspændende forbud mod miner blev vedtaget.

Optimist trods alt
Under sine kritiske analyser understregede Howard Rheingold imidlertid igen og igen, at han stadig grundlæggende er optimist med hensyn til potentialet i nettet. Virtuelle fællesskaber kan ikke erstatte, men supplere fysiske fællesskaber i skabelsen af et godt, socialt liv ? og et demokratisk forum for ligeværdige deltagere. Folk samler sig i fællesskaberne om deres interesser og distribuerer nyheder? blandt andet fordi de både kan sende tv og radio samt publicere aviser, bøger, magasiner og nyhedsbreve.

Dermed bliver der skabt modpoler til de centraliserede tv- og radio broadcaststationer, hvor få sender til mange. På nettet sender mange til mange, og her har vi kun se starten, fordi verden kun er ved at opdage internet som medie. Det optimistiske budskab er i den sammenhæng, at medier og teknologi er påvirkelige, påpegede amerikaneren.

- Påvirkningen sker via den måde, vi bruger dem på. Den offentlige sfære vil blive sund og stærk, hvis vi gør den sund og stærk. Vi har indflydelse, men kun hvis vi søger den, slog Howard Rheingold fast på Cult2001.

Konferencen fortsætter i dag, og oplæggene er tilgængelige online.

Relevante links:
Howard Rheingolds hjemmeside
Cult2001?s program med oplæggene online
Kulturnet
Thomas Friedmans hjemmeside




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

VikingGenetics

Data Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere