Normalt er det dommerne i landets domstole under Domstolsstyrelsen, der svinger hammeren.
Men for en gang skyld har Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet og Tinglysningsretten selv været under lup.
Det sker efter Rigsrevisionen netop har offentliggjort hele sin rapport om den digitale tinglysning.
Og dommen er benhård.
Statsrevisorerne skriver i deres kommentarer til beretningen:
"Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at den organisatoriske forberedelse af tinglysningsprojektet har været utilstrækkelig, og at projektstyringen og økonomistyringen ikke har været tilfredsstillende."
"Tinglysningsprojektet har været præget af, at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen har undervurderet projektets risici og kompleksitet."
Meget er gået galt
Statsrevisorerne peger på, at et hav af ting er gået galt.
Herunder "utilstrækkelige vurderinger af behovet for personaleresurser og opgavernes omfang".
En "for tidlig gennemførelse af den forudsatte effektiviseringsgevinst (reduktion af 200 årsværk)"
"Urealistiske forventninger til, hvor hurtigt man ved udflytning af en myndighed kan opbygge medarbejdernes kompetencer og produktivitet."
Og rækken af problemer er lang:
"Mangelfulde brugervejledninger og helt utilstrækkelig hotlinefunktion".
"Fravalg af pilottest og test af systemets brugervenlighed
utilstrækkelig forberedelse af håndteringen af fuldmagter".
Minister ind i sagen
I sine kommentarer skriver statsrevisorerne afslutningsvis, at "Domstolsstyrelsen er en uafhængig institution under Justitsministeriet."
Herunder, at Justitsministeriet ikke kan bestemme over styrelsen, "men har overordnet ansvaret for bevillinger til Domstolsstyrelsen og for lovgivningen på området".
Det er op til Justitsministeren, at foretage yderligere i sagen, skriver statsrevisorerne.
"Justitsministeren forudsættes derfor at afklare, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes på baggrund af denne beretning."
Manglende overblik over økonomien
I selve beretningen fra Rigsrevisionen, der kan læses her, gennemgås i detaljer på 74 sider, hvad der gik galt.
Omkring økonomien lyder kritikken af Domstolstyrelsen:
"Domstolsstyrelsen har ikke sikret en korrekt regnskabsmæssig tilrettelæggelse af det digitale tinglysningsprojekt. Der har ikke været et fuldstændigt overblik over omkostninger relateret til projektet."
Revisionen konkluderer, at det oprindelige udviklingsbudget for systemet blev udvidet med 67 millioner kroner.
Dertil kommer, at "der som følge af forsinkelsen har været ekstra udgifter for staten på cirka 124 millioner kr., hovedsageligt fordi de planlagte driftsbesparelser er udskudt."
Og et andet sted i rapporten hedder det:
"Domstolsstyrelsen følger ikke styrelsens egne og de almindelige statslige retningslinjer for, hvordan regnskabet for et sådant udviklingsprojekt skal tilrettelægges."
Organisation haltede
Vedrørende problemerne for danskerne, der har tusidnvis af kroner, skriver revisionen:
"Den organisatoriske forberedelse forud for idriftsættelsen af den digitale tingbog var mangelfuld og var ikke baseret på grundige beregninger af resurser og dimensionering af opgaverne."
Domstolsstyrelsen forventning til medarbejderproduktiviteten var "urealistisk høj, håndteringen af fuldmagter var ikke tilstrækkeligt forberedt, og den fravalgte brugervenlighedstest stillede større krav til, at kvaliteten af vejledningerne var i orden, og at Tinglysningsrettens hotline var velfungerende."
"Domstolsstyrelsen undervurderede imidlertid disse forhold, hvilket medførte en ophobning af sager og dermed en meget lang sagsbehandlingstid, som havde store konsekvenser for borgere og virksomheder i forbindelse med køb, salg og belåning af fast ejendom," lyder den hårde kritik af styrelsen.
Flere test
I beretningen kommer revisorerne også ind på it-systemerne - selvom de ikke voldte de største problemer for de almindelige danskere.
Men var til stor frustration for advokater og andre brugere af systemet.
"Systemet har dog i indkøringsperioden - fra september 2009 til og med december 2009 - været præget af en række væsentlige fejl og mangler, som Domstolsstyrelsen har taget initiativ til at rette op på."
"Det er Rigsrevisionens vurdering, at en forudgående pilotdrift, fx i enkelte retskredse, kunne have identificeret fejl og mangler i systemet, inden systemet blev implementeret i hele landet, ligesom den fravalgte brugervenlighedstest kunne have påvist problemerne med systemets manglende brugervenlighed," lyder det i beretningen.
