Online-backup marcherer frem med syvmileskridt

Storage og backup på nettet er begyndt at blive en rigtig god forretning. Vækstraterne er enorme. Se her, hvorfor det går så godt.

Artikel top billede

Storage as a service og backup as a service.

Det klinger måske ikke helt dansk, men det lyder nu alligevel som en god forretning.

For omsætningen på online-storage og -backup er vej op gennem loftet i takt med, at det nydanske it-begreb cloud computing vinder mere og mere fodfæste i virksomhederne.

I 2009 kunne online-storage-firmaerne notere en forretning på verdensplan på 15,7 milliarder kroner ifølge analysehuset IDC.

I år forventer analytikerne forretningen vil skyde op på 22,1 milliarder kroner - og i 2014 vil omsætningen være helt oppe på 70 milliarder kroner.

For online-backup lyder væksten på verdensplan fra godt fire milliarder kroner i 2009 til 14,5 milliarder i 2014.

Kommer helt automatisk med udskiftning

IDC's europæiske chef for software-infrastruktur, Carla Arend, forklarer til Computerworld, at tendensen til at kigge mod back up as a service har flere forklaringer.

"Mange virksomheder har i de senere år haft stor vækst i deres datavolume og siden hen løbet tør for storageplads. Derfor kigger de mod back up-løsninger i skyen," lyder det fra Carla Arend.

Hun peger samtidig på en generel udskiftning af databånd med cloud-storage som en anden forklaring på medvinden.

"Hvis nogen gemmer data i nogle år af juridiske årsager, er det faktisk også billigere at sende data i skyen frem for at blive ved med at backe up på bånd," siger Carla Arend.

De store og små er i skyen

Det er de helt basale storage-tjenester, der fylder godt i budgetterne med en markedsandel på langt over 50 procent af omsætningen modsat mere avancerede tjenester som eksempelvis løbende disaster recovery.

Carla Arend fremhæver selskaber som Amazon og Nirvanix samt store europæiske teleselskaber som BT og T-Mobile som de førende internationale selskaber inden for online-back up-løsninger.

Indtil videre har det ifølge IDC's egne undersøgelser været de helt små og meget store virksomheder, der har været interesseret i back up på nettet, men de tider er ved at skifte nu.

"Virksomhederne i midten af markedet har måske været tilbageholdende med at implementere på grund af frygt for fyringer eller mangel på data-kontrol. Men vores seneste undersøgelser tyder på, at online-back up er blevet for alle typer selskaber," siger Carla Arend.

Vækst i Danmark

De danske online-udbydere af online-storage-løsninger kan også se opad for at følge med i udviklingen.

Den danske omsætning skal dog stadig tælles i millioner frem for i milliarder.

Knap 60 millioner omsatte de danske online-storage-selskaber for i 2009. IDC forventer, at det tal vil stige til over 85 millioner kroner i år og runde den kvarte milliard kroner allerede i 2013.

Læs også: Sådan kommer du i gang med online backup.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2026 | Gratis deltagelse

    Unik System Design A/S

    QA Engineer

    Sydjylland

    Aller Media A/S

    IT Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos