Noder skal sælges med business intelligence

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. november 2001.


Mindre virksomheder kan have stor glæde af business intelligence. Det er budskabet fra nodebutikken Amazing Music World, som for nyligt har taget deres analyseværktøj Data Shop i brug.

- Jeg forstår ikke, at flere mindre virksomheder ikke benytter sig af business intelligence-systemer. De informationer, man får, er vitale, og der er absolut ingen grund til at slå sig til tåls med gamle regneark mere. Sådan siger marketingchef Charlotte Langen fra virksomheden Amazing Music World. Virksomheden, der sælger digitale noder over internet, er netop blevet færdig med at implementere business intelligence-systemet Data Shop.
Akut behov for analyse
Sælger vores guitarnoder i Japan? Og har tyskerne købt de noder, vi har markedsført via annoncer? Det var nogle af de spørgsmål, som Charlotte Langen havde svært ved at svare på før Data Shop blev installeret.
- Grunden til at jeg overhovedet begyndte at kigge på business intelligence var, at jeg oplevede en utrolig frustration over ikke at kunne markedsføre målrettet til vores kunder. Foreksempel kunne jeg lave kampagner for guitarnoder i Japan uden egentlig at kunne se, om det betød flere solgte nodeark, siger hun.
Nemt
Data Shop er en danskudviklet OLAP- løsning (Online Analytical Processing) fra virksomheden Acinta. Det specielle ved Data Shop er, at den i modsætning til mange andre løsninger kan hente data i mange forskellige kilder. Virksomheder, der vælger løsningen, behøver altså ikke investere tid og penge i først at opbygge en data warehouse-løsning for at kunne få analyseret virksomhedens data.
- Den primære grund til at vi valgte Data Shop-løsningen var, at det kunne køre på vores eksisterende systemer. Business intelligence kommer let at lyde som noget enormt dyrt og besværligt, og derfor var det betryggende at vide, at systemet kan hente informationer fra Access og Exell databaser, specielt når man ikke har nogle erfaringer med business intelligence, siger hun.
Hos Amazing Music World henter Data Shop dog de nødvendige analysedata fra en SQL-server, som kører på Compaq udstyr, og virksomheden har hverken skulle investerer i nyt soft- eller hardware til implementeringen af deres business intelligence løsning.
Og billigt
Amazing Music World skal implementere Data Shop i fire faser. Første fase hjælper virksomheden med at analysere salgsoplysninger og køberadfærd. Det første Data Shop-modul har kostet 250.000 kroner og implementeringen har, ifølge IT-koordinator Casper Langhoff, blot taget to en halv måned.
- Det lyder suspekt, men vi har ikke oplevet nogle problemer i implementeringsfasen, og allerede nu kan vi se, at de oplysninger, vi får gennem Data Shop får betydning for virksomhedens drift. Blandt andet er vi ved at re-designe købsprocessen på vores web-sted på baggrund af oplysninger om, hvor stor mængde data kunderne henter ned kombineret med hastigheden på deres internetforbindelse, siger Charlotte Langen.
Hos Amazing Music World bliver Data Shop brugt af tre afdelinger: Marketing, produktion og artist and repertoire og seks brugere i den 20 mand store virksomhed har adgang til systemet. Klienterne er almindelige pc'er, der kører enten Windows 98, 2000 eller Me.

Billedtekst: - Grunden til at jeg overhovedet begyndte at kigge på business intelligens var, at jeg oplevede en utrolig frustration over ikke at kunne markedsføre målrettet til vores kunder, fortæller Charlotte Vangen. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere