Ansatte lettede over lønnedgang

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. februar 2002.


Baglæns lønforhandling er, hvad stort set alle 55 ansatte i webselskabet Tribal DDB har oplevet.
Ledelsen har i gennemsnit skåret syv procent af deres løn.

- I er for dyre at lønne i forhold til, hvad vi tjener. Vi bliver nødt til at barbere cifrene på lønsedlerne.
Det budskab fik medarbejderne i det danske webselskab Tribal DDB i sidste uge. Dermed vælger selskabet samme besparelsesmetode, som blandt andre Hewlett-Packard har brugt flere gange.
Hvor tæt lønbarberingen bliver, er individuelt, men i gennemsnit skrumper bruttolønnen for både høj og lav i firmaet med syv procent. Det giver Tribal en besparelse på lønbudgettet på mellem 150.000 og 200.000 kroner om måneden fremover.
Alligevel har nedskæringen generelt ikke - endnu - vakt negative reaktioner i firmaet ifølge marketing- og salgsdirektør i Tribal DDB, Tomas Gorrisen.
- Jeg er selv overrasket over, hvor ekstremt forstående kollegerne er. Det kan nok også lyde barokt set udefra, men folks reaktion var primært: "Var det bare det?", siger Tomas Gorrisen.
Frygtede fyringer
Medarbejdernes afdæmpede reaktion skal ses i det lys, at Tribal DDB har været gennem en særdeles tumultarisk tid de seneste par år i lighed med mange andre under dotcom-krisen. I det seneste år har det ikke været spor eventyrligt i Tribal DDB. Dønningerne efter terrorangrebet i New York gjorde ondt værre.
Udviklingen i antallet af medarbejdere fortæller i sig selv historien: For to år siden var der ansat 42 mennesker i Tribal DDB. For et år siden var de 113 medarbejdere. Nu er der 55 ansatte.
Desuden er tre IT-folks faste stillinger netop blevet "konverteret" til freelance/kontraktansættelse. Den manøvre er sket for at reducere de faste lønomkostninger.
- Jeg tror ikke, det er vanskeligt at forestille sig, hvordan 2001 var for os. Man er desværre nået til det punkt, hvor det ikke er sjovt at nå frem til sidst på måneden, fordi man frygter fyresedlen, fortæller Tomas Gorrisen.
Oprindeligt kommer kravet om lønnedgang i Tribal DDB fra selskabets moderselskab, reklamekoncernen DDB. I moderselskabet har man nemlig kigget på lønniveuet generelt, og her fik man blandt andet øje på Tribal DDB i Danmark
- Vi har været lige lovlig flinke med lønnen, forklarer marketing- og salgsdirektør i Tribal DDB, siger Thomas Gorrisen.
Da bølgerne gik allerhøjst i dotcom-branchen, var det let at få noget igennem til en lønforhandling.
- Dengang gav vi gladeligt 25-årige webudviklere 65.000 kroner i månedsløn, hvis de vidste noget om Flash, fortæller Thomas Gorrisen.
Men disse forgyldte medarbejdere findes ikke i firmaet længere.
- Jo højere løn, man får, jo mere udsat er man jo i fyringsrunder, medmindre man arbejder exceptionelt godt og i dobbelt tempo. Valget står jo mellem at fyre en til 65.000 kroner eller to til 32.000 kroner i månedsløn.
På den forkerte side af nul
Omsætningen i Tribal DDB har i 2001 været i størrelsesordenen 60 til 65 millioner kroner, men det batter ikke på bundlinien i det kommende regnskab.
- Vi har endnu ikke de nøjagtige regnskabstal, men resultatet kommer desværre ikke på den rigtige side af nul. Det skyldes blandt andet store udgifter til både flytninger og fyringer i 2001. Alene løn i opsigelsesperioden har kostet os mellem fem og syv millioner kroner, siger Tomas Gorrisen.
Men han påpeger, at selve forretningen faktisk viser god fremdrift.
- Vi føler, vi er ved at komme ud af tunnellen. Men regnskaber peger jo typisk baglæns. Og vi skal bevise over for moderselskabet, at vi kan tjene penge, siger Tribal-direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere