Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. februar 2002.


Forlad os vor skyld...
Shmakovka, Rusland: Det kan være svært på Èn gang at have begge ben plantet i århundreders traditioner og samtidig begå sig adræt i moderne tider. Det har munkene i et kloster i den russiske by Shmakovka måttet sande.
Indtil for nylig havde et begreb som "World Wide Web" været - ja, undskyld - en by i Rusland, men så fik munkene oprettet en hjemmeside for klosteret (www.monast.ru). Så langt, så godt!
Problemet opstod, da en ellers harmløs mail med opfordring til at donere penge til klosteret røg ud til tusindvis af internetbrugere, som herefter bombarderede webstedet med klager. Det fik internetudbyderen Farpost til omgående at lukke hjemmesiden.
Nu hænger angeren tungt over det russiske kloster - og den genåbnede hjemmeside, hvor munkene bringer deres dybe beklagelse.
"Vi er de rene dilettanter", siger munkenes talsmand, Fader Feofan, til Ananova. Han erkender aldrig tidligere at være stødt på ord som "spam" og "junk mail", men vil fremover ikke være i tvivl om deres betydning.

Billedtekst: Munkeklosteret i Shmakovka - fotograferet længe før dåseskinken.
Foto fra www.monast.ru

Ugens tilbud til investorer
Framingham: Mark Gibbs, mangeårig klummeskribent på Computerworlds amerikanske søsterpublikation Network World, opfordrer alle interesserede til at slutte op om en genial forretningsidÈ, han har udtænkt med inspiration fra SAS Institute.
SAS annoncerede 21. januar et nyt overvågnings-program, Text Miner, som efter sigende kan afsløre løgne og usikkerhed i folks e-mails.
På den baggrund skriver Gibbs:
"Et utal af mennesker vil herefter forsøge at sikre sig mod, at indholdet af deres mails bliver stemplet som løgn, eller hvad de ellers gerne vil forhindre (også når de reelt foretager sig noget, de ikke ønsker at blive afsløret i at foretage sig). Så vi starter simpelthen en internet-tjeneste, der renser folks mails.
Vi køber en kopi af SAS-programmet og for en klækkelig afgift kører vi folks meddelelser gennem møllen for at se, hvor advarselslampen tænder. Mod ekstra betaling sælger vi så forslag til rettelser og særlige haste-ekspeditioner i forbindelse med pressemeddelelser og vigtige svar til chefen.
Vi skal bare bruge et par millioner (dollars, red.), så lad mig straks vide, om du er med - og med hvor meget. Send mig pengene, og lad os komme ud af starthullerne! Jeg har aldrig før følt mig så tæt på formuen!" <>.

Apple får teknisk Grammy
Los Angeles: Uddelingen af musikbranchens "Oscar" - den amerikanske Grammy - finder i år sted i Los Angeles 27. februar. Men allerede dagen forinden overrækkes "de små" Grammy-priser, og her er Apple Computer blandt modtagerne.
Apple får en særlig teknisk Grammy "for sit fremragende bidrag til udvikling af teknologi, som har lagt skabermagten i hænderne på det enkelte menneske", udtaler chefen for The Recording Academy, Michael Greene, på juryens vegne.
Apple deler prisen med Robert Moog, som i 1965 opfandt verdens første gennem-elektroniske musikinstrument - den såkaldte "(Moog) synthesizer".

60'er-teori i cyber-praksis
New York: Et eksperiment, som blev udført af samfundsforskere i slutningen af 1960'erne, nåede frem til det resultat, at to vilkårlige mennesker i verden i gennemsnit kun er seks led fra at kende hinanden.
Teorien om "de seks separations-niveauer" blev skabt af et forsøg, der involverede nogle få hundrede personer og lige så mange postpakker, som blev sendt fra det amerikanske Midtvesten til Boston.
Et hold af nutidens forskere på Columbia University, med sociologen Duncan Watts (billedet) i spidsen, vil nu bruge moderne teknologi, nærmere bestemt e-mail, til at efterprøve den snart 40 år gamle teori, skriver New Scientist.
Med over 100 millioner e-mail-brugere på verdensplan er funktionen ideel til formålet, mener Watts, som håber at kunne lokke mindst 100.000 frivillige til at deltage og dermed få vished for, om teorien nu også holder i helt stor skala.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis