Loyalitetsbegreb har ændret sig

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. februar 2002.


IT-medarbejderne har et vedholdende ry for at blive kortere tid i samme stilling end folk fra andre fag. Flere branchefolk mener, det skyldes, at loyalitetsbegrebet har ændret sig fra loyalitet over for virksomheden til
loyalitet mod individet.

Der er noget om snakken. IT-medarbejdere er mindre tilbøjelige til at blive i den samme stilling i lang tid. I hvert fald hvis man skal tro karriereudvikling- og genplaceringsvirksomheder samt IT-medarbejdernes egen fagforening, Prosa. De peger samtidig på, at årsagen til de hyppigere jobskift skyldes, at loyalitetsbegrebet har ændret sig.
Poul Erik Jensen er HR-
udviklingschef hos karriereudviklingsvirksomheden Job Vision.
- Det traditionelle loyalitetsbegreb er forældet i forhold til IT-branchen. Teknologierne ændrer sig hurtigt, og det gør de ansattes planlægningshorisont også. Det betyder ikke, at IT-medarbejderne ikke er loyale i forhold til at løse en opgave bedst muligt, men fra at føle loyalitet over for virksomheden følger IT-medarbejderen loyalitet over for sig selv i forhold til at bevare sin egen markedsværdi, siger han.
Ifølge Poul Erik Jensen skyldes de mange jobskift ikke, at IT-medarbejderne er hovedløse job-zappere, der skifter stilling, når de er utilfredse med temperaturen på deres cola, men derimod folk med et ønske om at lære og være på forkant med udviklingen inden for deres fag.
Mig og min bonus
Formand for Prosa, Henrik Kroos, nikker genkendende til det ændrede loyalitetsbegreb, men mener, at virksomhederne selv har en del af skylden for IT-medarbejdernes mange jobskift. Branchens fokus på individet og kortsigtet projektarbejde sender de forkerte signaler til medarbejderen, mener han.
- Loyalitet er et begreb, som går begge veje. Hvis en virksomhed ved jobsamtalen gør det klart, for eksempel ved at diskutere pensionsordninger, at de ønsker vedkommende skal blive i virksomheden, så skaber det loyalitet, siger han.
En loyalitet, som virksomheder i den ny økonomi ifølge Henrik Kroos, har haft svært ved at skabe.
- Den ny økonomi har i høj grad lagt op til projektarbejde uden de store tanker om fremtiden. Individets præstationer er kommet i fokus, og de utallige HR-vurderingssystemer, der skulle skabe loyalitet, sætter i stedet så meget fokus på den enkelte medarbejder, at det hele kommer til at handle om mig og min bonus, mig og mine aktieoptioner mere end om virksomheden som helhed, siger han.
Lars Krog er IT-ansvarlig hos genplacerings-virksomheden AS/3, han mener, at IT-medarbejdernes tendens til jobskifte skyldes, at jobskifte generelt er blevet mere acceptabelt, men at virksomhederne på grund af IT-branchens nuværende tilstand i fremtiden vil opleve en højre grad af loyalitet.
- Illoyalitet er en konsekvens af, at IT-generationen er blevet opdraget til at vælge selv, og at der ikke længere er noget odiøst i at skifte job tit. Man hører sjældent folk sige, at her skal de være de næste 20 år. Men samtidig er jeg ikke i tvivl om, at udviklingen inden for IT-branchen det sidste halvandet år betyder meget for, hvor længe folk nu bliver i en virksomhed. Man kan ikke længere vælge og vrage siger han.
Også Henrik Kroos og Poul Erik Jensen vurderer, at det kolde IT-klima vil få IT-medarbejderne til at blive længere det samme sted.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere