Et spørgsmål om identitet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. februar 2002.


Ét brugernavn. Èt password. For resten af livet uanset hvad du ønsker at foretage dig på nettet. Det er den ønskedrøm, som blandt andet Microsoft og Liberty Alliance kæmper for at gøre til virkelighed med systemer til brugeridentifikation på nettet.

Hvem er du? Det forholdsvist eksistentielle spørgsmål skal man som net-bruger ofte tage stilling til, hvis man vil være aktiv på nettet. Her i begyndelsen af 2002 består din online-identitet foreløbig af et sammensurium af personlige oplysninger som navn, brugernavn, password, cpr-nummer, adresse, telefonnummer, stilling, e-mail, kontonummer, interesser, fødselsdag.
Gang på gang skal de informationer videregives til e-handelssteder, nyhedsbreve og diskussionsforaer. Flere virksomheder kæmper dog for at gøre livet lettere for brugerne med identifikationssystemer, som med et brugernavn og et password skal identificere og validere dig på til alle de tjenester, du måtte ønske.
Microsoft, Sun og alle de andre
Microsoft har taget den gule førertrøje inden for bruger identifikation. Med deres .Net Passport registrerer brugeren deres identitetsoplysninger hos Microsoft i et passport, der så kan bruges til simpel identifikation på nettet. Også ærkefjenden Sun har fået øjnene op for indentifikations-spørgsmålet, og er gået sammen med 38 multinationale virksomheder om at danne Liberty Alliance, der arbejder på at udvikle en pendant til Passport.
Også den amerikanske online-gigant AOL har arbejdet på at udvikle deres eget system, men er nu gået med i Liberty Allience-projeket.
Begrænset brug
På trods af den store interesse, er det dog foreløbig småt med den praktiske anvendelighed af systemerne. Kun passport er færdig til brug, men på trods af 165 millioner registrerede brugere kan systemet reelt kun bruges på lidt over 200 sider, hvor langt de fleste er amerikanske. Peter Hjelmsø er chef for forretningsudvikling hos Sun Microsystems og en af drivkrafterne bag Liberty Alliance. Han er overbevist om at systemerne vil blive en stor succes inden for kort tid.
- Tiden er helt sikkert ved at blive modent til brugeridentifikationssystemer. Den almindelige bruger er blevet klogere, og vi gider ikke længere side og levere vores informationer for femte gang under samme login-session, siger han.
Forretningsfordele
Udover at gøre livet nemt for den enkelte bruger betyder systemerne også en række fordele for erhvervslivet. Både dem der ønsker at handle med den enkelte forbruger, og dem som vil gøre forretning virksomheder imellem. For B2C-virksomheden betyder systemerne øget handel, fordi de undgår at miste kunderne i den tid, det tager at få fyldt de mange informationer, adresser og kontonumre ind. For B2B-virksomhederne tilbyder systemerne en sikker tilgang til at få identificeret forretningsparterne for eksempel på de store e-handelspladser.
Endnu er ingen danske sider gået med i Liberty Alliancens samarbejde. Peter Hjelmsø har gennem de sidste måneder opsøgt banker, private virksomheder og offentlige institutioner for at sælge ideen, men uden konkret resultat.
- Der er ikke nogen, der ikke er interesseret, men det er en indkøringsfase, og måske er vi som land lidt tilbageholdende, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis