Ufrivillig vækning fra Sonofon

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. august 2002.


En daglig saldo-SMS, der var tænkt som en service til Sonofons kunder, er endt med at blive et større irritationsmoment. SMS'en bibber ind i den tidlige morgenstund, og vækker kunder med tændt mobil.

Det sku' være så godt, og så' det faktisk skidt. Den 27. juli modtog Sonofons taletidskunder en SMS om, at de hver dag mellem klokken seks morgen og 12 middag ville modtage en SMS, hvor deres saldo blev vist.
En service, som skulle spare dem penge, og give dem et dagligt overblik over, hvor mange kroner, der er tilbage på kontoen.
Men da de fleste af kunderne modtager saldo-SMS'en før klokken syv om morgenen, står Sonofon ikke med glade velservicerede kunder, men med en række utilfredse kunder, der frabeder sig den ufrivillige morgenvækning.
- Det er helt hen i vejret. En søndag morgen fik jeg beskeden klokken 6.40 og det er altså ikke vanvittigt sjovt at blive vækket på det tidspunkt. På intet tidspunkt har jeg modtaget beskeden efter klokken syv, og da jeg ringede til Sonofons kundeservice var beskeden, at tjenesten ikke kunne slås fra, og at jeg i øvrigt bare kunne slukke telefonen eller sætte den på lydløs. Men jeg synes ikke, at Sonofon skal bestemme, hvordan jeg bruger min telefon, siger Marie-Louise Fogh Holm, der bliver Sonofon-vækket hver dag mellem 5.30 og klokken syv.
Brøler rettes
Hos Sonofon erkender markedsdirektør Steen Høgh brøleren.
- Jeg kan godt forstå, at folk synes, det er træls at blive vækket så tidligt. Den daglige saldo-SMS var tænkt som en service til vores kunder, så de ikke behøvede at bruge penge på, at ringe ind for at få oplyst deres saldo. Ideen med at sende den om morgenen var at give kunderne et overblik over, hvor mange kroner, der stod på deres taletidskonto, og om de havde behov for at tanke op, siger han.
Ifølge Steen Høgh arbejder Sonofon på højtryk for at få rykket saldo-SMS'en længere op ad dagen. Inden slutningen af august vil det være muligt at slå servicen fra.

Billedtekst:
Sonofons kunder er trætte af, at de ikke kan sove længe og vågne dejligt af sig selv i weeekenden. En tjeneste tænkt som en service bipper nemlig ind på kundernes mobiltelefoner ukristeligt tidligt og resulterer i helt ufrivillig morgenvækning. Sonofon arbejder på højtryk for at stoppe fadæsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere