Dansk outsourcing i vækst

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. oktober 2002.


Et mentalitetsskifte hos de danske virksomheder, og en modning af markedet for blandt andet ASP sætter gang i det danske marked for outsourcing.

Det danske marked for outsourcing forventes at vokse 15 procent årligt de næste fire år og have en værdi af godt 10,5 milliarder i 2006. Det viser nye tal fra analysevirksomheden IDC.
ASP og drift af applikationer, er blandt de outsourcing-tendenser, der har været dødsdømt indtil flere gange, men ifølge IDC's tal er det et af de områder, hvor der for alvor kan findes procentmæssig vækst. Markedet for drift af applikationer forventes at vokse 23 procent på årsbasis, og hvor værdien af markedet i 2001 lød på 582 millioner vil det tal været vokset til 1,6 milliarder kroner.
For ASP, hvor virksomhederne blot lejer applikationerne, viser tallene vækstrater på 57 procent årligt. Den imponerende vækst skyldes dog primært, at det hidtil har været et meget lille marked. I reelle tal er der tale om en markedsvækst fra 50 millioner i 2001 til 474 millioner i 2006.
- Det har været en lidt famlende start at finde ud af, hvilken type af applikationer og hvilke forretningsmodeller der var hensigtsmæssige i forbindelse med outsourcing af
applikationer, siger IDC analytiker Mette Søeborg Ahorlu.
- En af de forhindringer, der har stået i vejen for væksten er spørgsmålet om, hvordan man sælger outsourcing til virksomheder, der ikke har økonomi til at eje de store applikationer. Det skal være billigt nok, for at det bliver interessant for de mindre virksomheder, men stadig økonomisk rentabelt for udbyderen, siger Mette Søeborg Ahorlu.
Outsource sikkerheden
Hun peger på økonomi og sikkerhedssystemer som de applikationer, der er med til at generere væksten inden for ASP og drift af applikationer.
- Sikkerhedsområdet er i stor vækst. Det står nu klart for virksomhederne, at det ikke er nok at købe en enkelt firewall. Virksomhederne erkender, at opretholdelsen af et højt niveau af sikkerhed kræver en stor arbejdsindsats, som med fordel kan placeres uden for virksomheden, siger hun.
Danmark har traditionelt haltet bagefter i brugen af IT-outsourcing, og ifølge IDC's undersøgelser er en fjerdedel af virksomhederne stadig ikke lune på ideen.
- Det er ikke dansk mentalitet at outsource, man vil gerne have tingene i huset, og for IT systemerne gælder, at man helst vil have "dyret" stående i kælderen, så man kan klappe det engang i mellem. Men virksomhederne er også ved at få øjnene op for, at selv om man afgiver en grad af indflydelse, så er der fordele at hente på en lang række andre punkter, siger Ahorlu.

Boks:
Nordiske virksomheder ser positivt på outsourcing
Kilde: IDC




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere