Engelsk firma først med 3G-priser

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.


Hutchison 3G UK, der lanceres som "3", præsenterede onsdag en prisstruktur for selskabets fremtidige 3G-tjenester. Et lyspunkt i et efterår, hvor europæisk 3G har været præget af tilbageleverede licenser og udskudte lanceringer.

3G-mobiltelefoni

Hutchison 3G UK, der lanceres som "3", når ikke, som ellers planlagt, at lancere 3G-telefoni kommercielt i England inden jul. Selskabet kan heller ikke komme en fastlagt lanceringsdato nærmere, end at det bliver i starten af 2003.
Alligevel stod 3 for efterårets foreløbige mest positive 3G-nyhed. Som det første europæiske selskab præsenterede 3, en konkret prisstruktur for deres fremtidige engelske 3G-services. Priserne, der er et specialtilbud til de første 20.000 kunder, som melder sig under fanerne, er henvendt til kunder med et stort forbrug og rigeligt med pund i pungen.

Det billigste tilbud er 59,99 pund, eller 690 kroner månedligt i en bindingsperiode på 12 måneder. Det dyreste ligger på 99,99 pund, eller 1.150 kroner om måneden. Med i prisen er en ikke præciseret mængde tale, videoopkald, tekst-, billede- og videobeskeder, e-mail og modtagelse af indhold fra nettet. Oven i prisen kommer investeringen i en 3G-telefon, hvor 3's priser starter ved 4.600 kroner.

Sort efterår
Og der er hårdt brug for konkrete tiltag som det præsenteret af Hutchison, hvis ikke Europa skal sakke helt bagud af 3G-dansen - overhalet af Østen og USA. For mens japanske operatører i starten af måneden kunne fejre, at fire millioner japanere nu bruger tredjegenerations mobiltelefoni, er det europæiske billede præget af udskydelser og tilbagetrukne licenser. Den 9. december annoncerede portugisiske EDP, at det lukker for 3G-forretningerne i datterselskabet Oniway og sælger selskabets aktiver efter at have brugt 3,2 milliarder kroner på opbygningen af netværket.

Torsdag sidste uge var det Orange, der stod for de dårlige 3G-nyheder. Selskabet meddelte, at der ville blive droslet alvorligt ned for investeringerne og udrulningstempoet i Sverige. I slutningen af november meddelte France Telecom, at der skal spares 14,8 milliarder kroner på investeringerne i 3G. Det betyder en udskydelse af den franske lancering fra 2003 til 2004, og i september opgav Tele2 at få den norske 3G-forretning til at hænge sammen og leverede licensen tilbage.

Billedtekst:
Hutchison 3G UK har valgt Motorola og NEC som leverandør af 3G-terminaler. Her den trendy Motorola A830, som koster den nette sum af 399 pund - cirka 4.600 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere