... den konventionelle

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. februar 2003.


Tre gange om året skal Jens Andersen sprøjte sine hvedemarker mod svampesygdommen meldug. Sidste år - lige inden familien skulle på sommerferie - gik Jens Andersen en tur på markerne og vurderede, at han kunne springe tredje gang over. Planterne så sunde ud, og hvis han kunne undgå at sprøjte en sidste gang, ville tid og penge være sparet.

Meldug er en sygdom, der angriber aksen og stopper væksten i kornet, og da Jens Andersen og familie vendte hjem fra Gardasøen i Italien, kunne han konstatere, at sommerferie ikke gælder for svampe. På grund af regnvejrsdage i Danmark udviklede sygdommen sig hurtigt og havde ramt hans hvede. Det år blev høsten små sorte og mørke hvedekerner - det økonomiske tab på de 20 hektar hvede blev rundt regnet 80.000 kroner.

"Jeg drømmer om en hvedemark, jeg kan så, rydde lidt for ukrudt om efteråret og vide, at den er sygdomsfri indtil høsten om sommeren. Så kunne det måske være, at jeg og min familie kunne holde en tiltrængt ferie engang imellem uden bekymringer," siger Jens Andersen.

Hans tid går med pasning af 200 kvæg, hvoraf de 70 er malkekvæg, der producerer mælk til Arlas produkt Kærgaarden. Resten er fedetyre og kvier. Desuden dyrker Jens Andersen 150 hektar korn og foder til sit kvæg på markerne omkring gården.

Men det er ikke altid nok til at sikre sig den nødvendige mælkeproduktion. For malkekvæget er foderet meget afgørende for, hvor meget og hvor god mælk der kommer ud af koen. Et lavt klik fra en maskine i hjørnet af kostalden fortæller, at malkerobotten har analyseret mængden og indholdet af mælk i en ko, der bliver malket, og har konstateret, at den skal have et kosttilskud, hvilket robotten også serverer.

Robot hæver produktionen
Især indholdet af protein er for lavt i det foder, Jens Andersen selv kan dyrke, fortæller han. Derfor skal han købe proteinholdigt foder gennem DLG, der køber det i udlandet.

"Hvis jeg kan dyrke en gensplejset afgrøde, der giver bedre næring, så er jeg med, afhængig af prisen naturligvis," siger Jens Andersen.

Siden han har fået sin malkerobot, har dens analyser og dosering af fodertilskud hævet produktionen af mælk med 25 procent - godt foder er guld værd.

Til gengæld er Jens Andersen ikke så vild med tanken om at dyrke pesticidresistente afgrøder. Han giver udtryk for en bekymring over, at man ikke kan slå dem ihjel, hvis de begynder at vokse vildt - især raps, der spreder sig let.
Det er blevet sværere at være landmand i dag i forhold til før i tiden, siger Jens Andersen. Meget skal læses og studeres for at sikre sig de nødvendige tilskud og for, at han kan følge med udviklingen inden for nye kemikalier og korn.

"Hvis man ikke orker det, så er man fortabt," siger han.
Han overvejer forholdet til sin nabo Jes Aaboe og indrømmer, at fremtiden kan gøre det svært for de to at dyrke landbrug side om side, hvis han selv begynder at dyrke genmodificerede afgrøder, når den tid kommer.
"Jeg tror, at vores gode naboskab er den eneste løsning på problemerne. Hvis vi taler godt sammen og kan lave en plan for, hvordan vi hver især flytter vores marker gennem årene, så vi ikke spreder os til hinanden, så tror jeg, det går. Det kræver, at vi respekterer hinanden, og at Jes naturligvis kompenseres for sine tab," siger Jens Andersen.

Citat:
Jeg tror, at vores gode naboskab er den eneste løsning på problemerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere