TOPHISTORIE:Henrik Bodskov fratræder som topchef for Aeven - ny topchef allerede klar

Norge lemper 3G-krav - danske krav står fast

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. februar 2003.


Norge lemper som det første europæiske land udrulningskravene for landets 3G-operatører. Det eksempel vil Danmark ikke følge, lyder det fra IT- og Telestyrelsen.

3G
De norske myndighederne har vurderet, at de tekniske og finansielle problemer ved udrulning af den forholdsvis spæde UMTS-teknologi, har gjort målet om en 60 til 70 procents dækningsgrad i 2005 urealistisk.
Derfor har Norge som det første land i Europa slækket på kravene til udrulningen af 3G-netværk. Myndighederne vil således skrue ned for kravet til dækning og give Telenor og Netcom, der står tilbage med norske UMTS-licenser, 15 måneder længere til at opfylde deres forpligtigelser.
Norge var sammen med Sverige et af de lande, der uddelte licenser efter "skønhedskonkurrence-modellen". Her blev operatørerne bedømt på den dækning og de services, som de lovede at have klar i 2005. Ud af de syv bejlere til licenserne blev fire valgt, men to måtte give op langt før målstregen. Broadband Mobile gik konkurs allerede i 2001, og svenske Tele2 leverede sidste år licensen tilbage, da forretningsplanen ikke holdt.
De to licenser, som derfor er i overskud, bliver bortauktioneret under det nye norske initiativ. Mindsteprisen starter ved 200 millioner norske kroner.

Hårde svenskere
I nabolandet Sverige har linien over for operatørerne været anderledes hård, og den svenske post- og telestyrelse har flere gange afvist operatørernes forespørgsel om lempelse af udrulningskravene. Resultatet er indtil videre, at Orange har leveret sin svenske licens tilbage.
I Danmark skal de danske 3G-operatører TDC, 3, Orange og Telia heller ikke regne med slækkede krav. Det siger underdirektør for IT og Telestyrelsen Finn Petersen.
- Set i europæisk sammenhæng er de danske krav begrænsede, så tilladelsesvilkårene ligger fast, siger han.
I Danmark skal operatørerne opbygge egne net, samt dække 30 procent af befolkningen i 2004. Dækningen skal stige til 80 procent i 2008.

UMTS er umodent
Teleanalytiker Torben Rune fra Netplan er dog ikke helt overbevist om, at kravene vil stå så fast, som IT-og Telestyrelsen giver udtryk for.
- Kun tiden kan vise, om vi får lempelser på de danske krav. Det er rigtigt, at de danske krav er milde, men UMTS er langt fra et modent produkt. Der mangler stadig hardware i form af et bredt udvalg af telefoner. Og det kommercielle aspekt er stadig udsikkert: Hvor meget skal det for eksempel koste. Desuden er der en masse tekniske spørgsmål, som endnu ikke er besvaret. Jeg kan ikke tro, at det er i forbrugernes eller myndighedernes interesse at piske det her frem. Under alle omstændigheder er ballet nu åbent for lempelser på europæisk plan, siger Siger Torben Rune.

Billedtekst:
- De danske krav til 3G-operatørerne er ganske vist milde, men UMTS er langt fra et modent produkt. Og jeg kan ikke tro, at nogen har interesse i at piske det her frem, siger teleanalytiker Torben Rune. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere