TOPHISTORIE:Henrik Bodskov fratræder som topchef for Aeven - ny topchef allerede klar

Protego ransaget og meldt til politiet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. april 2003.


Amerikanske Vigilante Inc. har meldt den danske sikkerhedsvirksomhed Protego til politiet i en sag om brud på ophavsret. Der sker efter en ransagning af Protegos lokaler i februar.

Efterspil
Vigilante Inc. har meldt sikkerhedsvirksomheden Protego til politiet i en sag om softwarerettigheder. Det bekræfter souschef hos Bellahøj Politi i København, Jørn Evendorff.
Anmeldelsen kommer efter, at Vigilante Inc. i slutningen af februar fik ransaget Protegos lokaler på Østerbro i medfør af retsplejelovens kapitel 57a om brud på immaterielle rettigheder som for eksempel ulovlig softwarekopiering. Den giver ophavsrestholdere ret til at begære en ransagning og er den samme lov, der er retsgrundlag for antipiratgruppens ransagninger af private netparties.
Ved redaktionens slutning havde anklagemyndigheden ikke rejst sigtelse mod Protego.
Med ransagningen og politianmeldelsen er der skrevet endnu et kapitel i historien om det tidligere danske sikkerhedsselskab Vigilante. Selskabet er stiftet i 1997 af Ulf Munkedal og Lars Neupart. De flyttede selskabet til USA i 1999. Det blev et moderselskab med afdelinger i blandt andet Danmark, Sverige, Holland og Frankrig.
Protego og Vigilante er tæt forbundne. Da det danske Vigilante-datterselskab gik konkurs i juni 2002 begæret af medarbejderne på grund af manglende lønudbetalinger, tog den administrerende direktør for Vigilante A/S, Viggo Janum 23 af de tidligere Vigilante medarbejdere med og stiftede det ny selskab Protego. Her har de siden august 2002 kørt videre efter det danske Vigilantes forretningsmodel med sikkerhedsanalyser baseret på konsulenter og software samt kurser i sikkerhed.

Ingen kommentar
Den originale Vigilante-software, der nu er stridens kerne, blev købt ud af konkursboet af det amerikanske moderselskab. Administrerende direktør i Protego, Viggo Janum, holder fast i, at den software, som Protego nu benytter, er udviklet af Protego selv.
- Det er rigtigt, at der var en ransagning i februar, og at Vigilante Inc. mener, de har retten til nogle enkelte kildekoder. Men det er gammel kode, som hverken vi eller Vigilante Inc. bruger i dag. Størstedelen er i øvrigt freeware, som findes frit tilgængelig på nettet, og som ikke er underlagt copyright. Med hensyn til, at der skulle ligge en politianmeldelse imod os, har vi ikke hørt noget konkret, og kan derfor ikke rigtig kommentere det, siger han.
Heller ikke Vigilante Inc.'s danske advokat, Søren Truelsen fra advokatfirmaet OsborneClarke, ønsker at kommentere sagen eller politianmeldelsen på nuværende tidspunkt.

Revision
Det er ikke første gang, at det danske Vigilantes konkurs og Protegos opståen har været under lup. Sidste år begyndte kurator for konkursboet Vigilante A/S, advokat Martin Hector, en undersøgelse af de nærmere omstændigheder i forbindelse med konkursen. Han undrede sig over, at Vigilante A/S gik konkurs på baggrund af et relativt beskedent lønkrav fra medarbejderne. Målet med undersøgelsen var at se, om investorerne havde grund til at gøre krav mod selskabet i forbindelse med misledelse. Der blev blandt andet undersøgt en række transaktioner for et tocifret millionbeløb mellem Vigilantes datterselskaber samt et stort antal forsvundne computere. Undersøgelserne er nu afsluttet, og er ifølge Martin Hector ikke mundet ud i noget krav fra investorerne. Hvad der er sket med de forsvundne computere, er det ikke lykkedes at opklare.

Billedtekst:
Adm. dir. for den danske sikkerhedsvirksomhed Protego, Viggo Janum, har endnu ikke fået konkrete henvendelser om den politianmeldelse, som Vigilante Inc. har indgivet mod firmaet i en sag om softwarerettigheder. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere