I tæt pc-løb med Dell

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. maj 2003.


Et af fusionens delmål blev indfriet, da HP i fjerde kvartal 2002 overhalede ærkefjenden Dell Computer i pc-salg, men glæden blev kort - allerede i første kvartal 2003 var Dell tilbage på tronen.
PERSONLIGE SYSTEMER
Integrationen af de forskellige pc-produktlinier skulle lykkes, hvis ikke Hewlett-Packard ville risikere, at Dell rendte med hele kagen.
Et forkert produktsats, og kunderne ville myldre over til konkurrenten.
Særligt de professionelle kunder ville være påvirkelige af en kikset produktintegration, eftersom de slet ikke nærer samme mærkevareloyalitet som de private forbrugere.
På konsumentsiden valgte HP fra starten en dobbelt mærkevarestrategi: Den lidt dyre HP Pavilion til de "gamle", teknikhungrende HP-kunder og Compaq Presario til de prisbevidste, men knapt så krævende kunder, som ellers ville kunne finde, hvad de søgte, hos leverandører som Dell og eMachines.
HP's primære pc-forretning ligger imidlertid fortsat hos de professionelle kunder.
Her er kodeordet i markedsføringen blevet "ensartethed" med det resultat, at den gamle HP Vectra måtte lade livet, mens fokus blev sat på Compaqs Evo.
Dispositionen har været god, mener analytikere, ligesom satsningen på erhvervslivets efterspørgsel efter "mobilitet" med en række notebook- og tablet-pc'er, hvor man venter en stigning i afsætningen.
Fremgang
På printer-markedet er situationen nogenlunde uændret fra før fusionen.
Dell har gjort sin entre på markedet i år, men HP ventes at kunne opretholde sin andel i kraft af sit "gode printer-navn" - i hvert fald noget tid endnu.
Dog kan det indirekte få betydning for andre af HP's produktlinier, hvis Dell skulle indlede priskrig på printere og dermed gøre indhug i værdien af den sikre forretning, printerne hidtil har været for HP.
Alt i alt er det gået fremad for den sammenlagte Personal Systems Group med et overskud på 33 millioner dollars i første kvartal 2003 - mod et akkumuleret underskud på 68 millioner dollars i første kvartal sidste år.

Billedtekst:
Fusionskæmpen Hewlett-Packard nåede et af fusionens delmål ved at overhale ærkefjenden Dell Computer i pc-salg i fjerde kvartal 2002. Men Dell er allerede tilbage i førertrøjen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere