Skal, skal ikke

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. juni 2003.


Hvad der skulle have været et seminar om outsourcing af SAP-installationer endte med debat om fordele og ulemper ved it-outsourcing, da Foreningen for SAP-brugere i Danmark (FSD) havde temadag i sidste uge.

brugermøde
Analytikere peger på applikations-outsourcing, i særdeleshed af de store ERP-systemer, som en af de store outsourcing-trends for de kommende år. Og i aktualitetens tegn inviterede den uafhængige SAP-brugergruppe FSD i sidste uge til seminar om SAP-ourtsourcing. Seminaret blev dog primært til en generel debat om fordele og ulemper ved outsourcing, og afslørede, at på trods af, at it-outsourcing er et stort vækstområde, er det stadig med meget blandede følelser, at de it-ansvarlige overvejer at lægge systemerne ud af huset. Ole Kjærgaard fra PA Consulting Group var dagens hovedtaler og understregede i sin præsentation af PA-rapporten "Outsourcing: A Mindset Switch", at outsourcing stadig er en svær disciplin at mestre, både for kunder og leverandørerne. Han præsenterede blandt andet tal, der viser, at 59 procent af rapportens adspurgte ikke mener, at virksomhedens ledelse har forstået at få værdi ud af deres outsourcing-aftale, og at den absolut største utilfredshedsgrad lå i den manglende økonomiske gevinst og evnen til at forandre. Til gengæld svarede 80 procent af respondenterne, der blandt andet inkluderede 29 danske virksomheder, nej til at problemerne udelukkende skyldes leverandøren.

Forberedelse, forberedelse
Ole Kjærgaard argumenterede for at større fokus på fasen inden outsourcing-udbuddet går i gang, vil skabe en bedre aftale.- Det er en fase, vi synes man springer for let hen over. For få tager tiden til at tage kontakt til markedet, tale med leverandørerne, tænke grundigt over, hvilke systemer det egentlig er, man gerne vil gå i udbud med. I stedet laver de en lang rapport om deres eksisterende systemer og når sjældent at overveje, om det overhovedet er det rette system, sagde han til den 45-mand store forsamling.

Show me the money
Knud Bonde er it-chef hos DLG og deltog i tema-dagen. Han bekræfter, at økonomien stadig er det springende punkt, når der tales outsourcing.- Vi overvejer det lige nu, da vi står over for enten at skulle bygge et sikkert driftscenter eller lægge vores it ud af huset. Det store spørgsmål er, om man kan spare noget. Enhver it-afdeling vil påstå, at de kan gøre det billigere end leverandøren. Enhver leverandør vil sige det modsatte, siger han.
Repræsentanter fra virksomheden Aarhus Olie, fik understreget med syvtommersøm, at de tvivlede stærkt på de økonomiske fordele ved outsourcing, under et af temadagens sidste indlæg, der var navngivet "show me the money".
- Vi har i mange tilfælde svært ved at se de økonomiske fordele og er trætte af at høre det skrydende statement, at it ikke er en kernekompetence. Er human ressource eller økonomi din kernekompetence da? Hvorfor skulle det være blevet så svært at købe sig til kompetence, hvis man mangler den? Hvornår skal man outsource? Absolut kun, når der er penge i det, sagde it-direktør for Aarhus Olie, Henrik Amsinck.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere