Dansk digital filmbehandling forgyldes af Hollywood

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. juli 2003.


Vampyrer og varulve, der alle ser overraskende godt ud i stramt læder, kæmper mod hinanden i et gotisk bymilljø. Det er plottet i Sony Pictures nye film Underworld, som har dansk premiere 5. december. Det er danske Digital Film Lab, der har stået for den digtiale efterbehandling og gennem digital lyssætning blandt andet har sørget for filmens karakteristiske blågrå fave.

Kamera, Digitalt lys, Action
Når den store Hollywood-produktion Underworld ruller over de danske biograflærreder den 5. december i år, er det ikke første gang, den har været i landet. Produktionsselskabet Digital Film Lab har siden juni arbejdet med den digitale finjustering af det gotiske actionbrag af en film med vampyrer og varulve, og arbejdet er blandt andet foregået i firmaets hovedsæde i Danmark.
Direktør Kris Kolodziejski vil ikke afsløre den præcise værdi af aftalen, men henviser til, at der er tale om en kontrakt i millionklassen.Dermed markerer Digital Film Lab sig igen som en af Danmarks digitale eksportsucceser. Selskabet har indtil nu arbejdet på 46 film, herunder prisvinderne Bloody Sunday og Magdalene Sisters, men er uden for filmkredse nok bedst kendt for arbejdet på kassesuccesen Tombraider, der var filmatiseringen af computerspillet om den barmfragre arkæolog Lara Croft. - I filmens afsluttende eksplosionsscene virkede kun halvdelen af sprængladninger. Det betød, at instruktøren stod med en halvt ødelagt kulisse. Så ringede de til os, og vi sørgede for digitalt at tilføje de resterende eksplosioner, siger han.

Underverden
Til Underworld er det filmens lyssætning, der har været omdrejningspunktet for Digital Film Labs arbejde.
- Mange af de scener, vi har fået ind til behandling, har et varmt orange lys, og instruktøren vil have en film med et hårdt blåt look, og det retter vi til. Selve effektskuddene - de scener, der kræver omfattende 3D-grafik, bliver i denne omgang lavet hos andre selskaber, men alligevel skal de forbi Digital Film Lab, før de er klar til det store lærred. - Vores arbejde er at samle puslespillet og få det hele til at se rigtigt ud. Der er scener, hvor varulve kravler på væggene, og når vi får de billeder ind, er de "flade". Vores job er at give dem mere liv gennem blandt andet lyssætning, siger han.

Hestekræfter
Det er tunge hard- og software-kræfter, der ligger bag arbejdet. Der arbejdes med digitale effekter på store Sillicon Graphics Onyx arbejdsstationer. Softwaren er en kombination af eksisterende produkter og egenudviklet kode, og til filmen Underworld måtte Digital Film Lab opgradere lagringskapaciteten fra fire til otte terabyte.
Kris Kolodziejski vurderer, at udstyret samlet koster et velvoksent tocifret millionbeløb.
- I forhold til den optiske verden, hvor man basalt set kun kan manipulere lyssætning ved at dreje op og ned for rød, grøn og blå, giver digital efterbehandling nye muligheder. For fem år siden troede ingen på, at det, vi gør i dag, ville kunne lade sig gøre simpelthen på grund af de enorme mængder data, der skal behandles. Nu er det det, alle vil have. Dels på grund af kvaliteten, Dels på grund af den kreative kontrol, som det giver, siger han.

Stor mundfuld
Digital Film Lab har fået seks uger til arbejdet på Underworld, og det betyder, at selskabets medarbejdere, 22 i Danmark og otte i London, har arbejdet i døgndrift i toholdskift, siden ordren kom i hus.
- Når man står i det, så siger man, "aldrig mere", og det holder så indtil en måned eller to senere, hvor man har glemt, hvor hårdt det var. Så får man blod på tanden og snupper den næste store produktion, siger han.
Selvom intet endnu er sikkert, og Kolodziejski holder kortene tæt til kroppen, kunne "den næste" gå hen og blive den tredje installation i Harry Potter serien. For tiden har folkene fra Warner en forespørgsel ude hos Digital Film Lab om arbejde på 1.000 effektskud til filmen.For Kris Kolodziejski er det ikke overraskende ganske fristende, men han understreger vigtigheden af ikke at tage munden for fuld. Det kan blive rigtig dyrt.
- Hvis du er skyld i, at produktionen bliver forsinket og selskabet må udskyde en premiere i 8.000 biografer, så får du aldrig et job igen. Oven i det kommer et større sagsanlæg, siger han.
Hvis branchen udvikler sig, som han forudser, kommer Digital Film Lab dog ikke til at mangle arbejde lige foreløbig.
- Mit bud er, at man om to år ikke længere laver almindelig optisk efterarbejde på film. Lige nu ser vi en fuldstændig hysterisk interesse for det digitale. Et eksempel er, at ud af årets 20 danske film er kun to efterbehandlet med traditionelle metoder, siger han.

Digital Film Lab har reddet sig endnu en stor ordre fra Hollywood. Selskabet med hovedsæde i Danmark skal stå for den digitale efterproduktion på Sony Pictures nye film Underworld.

Billedtekst:
Filmen Bloody Sunday vandt Guldbjørnen i Berlin i 2002. Digital Film Lab forsynede filmen med grynede billeder for at nå frem til den helt rigtige 60'er-fornemmelse. Firmaet lagde også lyden af et skud ind i en scene, rystede kameraet digitalt og skabte illusionen af, at kameramanden havde hørt skuddet og dukket sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere