Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 7. august 2003.
Danske børn er naturvidenskabelige analfabeter, og lærerne er endnu mere fortabte. Velkommen til skolestart og Biotech Denmark med børnetegninger på forsiden som dokumentation for, at samfundet nok er bedre tjent ved, at forældre holder børnene hjemme og tager dem en tur i skoven.
Min søn er 12 år og begynder i 6. klasse på mandag. Ikke siden 1. klasse - hvor en autonom og nu hedengangen matematiklærer til elevernes begejstring benyttede en sjælden solformørkelse som indgang til matematikkens univers - har han haft naturfag. Hidtil har undervisningen slavisk tærsket minus, plus, divider, gange, firkanter og cirkler efter bogen, og interessen er gået fra yndlingsfag til hadefag. Min søn glæder sig til at komme i skole. Fornemmelsen er dog, at det bliver afsnittet om den menneskelige forplantning, der kommer til at gøre størst indtryk.
Med sine 12 år er han på alder med de børn, der har leveret tegningerne i denne avis. De viser, at børn fra vestlige lande har stærkt negative fordomme om videnskabsfolk, mens børn fra udviklingslande har mere positive forventninger. Resultatet stammer fra en norsk undersøgelse foretaget af professor Svein Sjøberg. Samme professor er med i et ekspertråd under det danske undervisningsministerium, der netop har dømt Danmark specielt ramt af uvidenhed over for naturfag.
Nu er det ikke kun eleverne, der ligger sidst i internationale sammenligninger: Lærerne følger dem loyalt. Uland kalder ekspertrådet det danske niveau, som ikke overrasker unvervisningsministeren. Til gengæld forholder det sig tungere med at finde en løsning. Op til finanslovsforhandlinger er det svært at love en halv milliard, som er det beløb, rådet mener, skal til for at højne undervisningen af lærerstanden, der ifølge undersøgelsen ikke har fornyet sig fagligt eller pædagogisk.
Tillad mig at komme med et par gratis bud: De naturvidenskabelige fag bør flyttes frem til børnehaveklassen. Jeg ser ingen grund til at udskyde naturfagene, til kønsdriften er sat ind. Jo tidligere man får vagt interessen for, hvordan verden er indrettet, jo bedre. Da der er mangel på ressourcer, opfordrer jeg virksomheder til at adoptere de lokale folkeskoler. Da skolerne mangler kompetente undervisere, kan en adoption betyde, at virksomheden forpligter sig til et antal timers undervisning. Da vi er i de små klasser, kunne en skovtur med biolog Bent Jørgensen eller en tur på gården med dyrlæge Mads Krogsgaard eller plantebiokemiker Birger Lindberg Møller være god inspiration.
Smøg ærmerne op, for vi er i krig - mod fordomme, for klodens fremtid og naturligvis vores eget velfærdssamfund. Hvorfra modstanden kommer er lidt speget, men den tyske professor Peter Weingart har Èn forklaring. Efter at have undersøgt Hollywoods filmproduktion konkluderer han, at 98 pct. af filmene fremstiller en videnskabsmand som hvid, mandlig og i færd med en farlig opfindelse, der ofte ender galt. Filmene portrætterer videnskabsmænd, der er fremmedgjort i forhold til denne verden. Det er bl.a. disse billeder, naturvidenskaben er oppe imod. Tal med jeres børn om det ved lejlighed i forbindelse med en skovtur. De hører det nok ikke i skolen.
