Kun med en branchespecifik løsning...

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. september 2003.


Fra de første blyantstegninger til det endelige salg. Hos de danske tøjdesignere Munthe plus simonsen er virksomhedens nye ERP-system blevet en integreret del af arbejdsgang fra start til slut.

Klæder skaber ERP
Munthe plus simonsen er en af Danmarks helt store succeshistorier inden for modebranchen. Internationale såvel som danske stjerner bærer deres tøj og det forhandles gennem 175 butikker verden over. Og da Munthe plus Simonsen sidste år begyndte de indledende manøvre for at udskifte selskabets aldrende C5 system, fulgte de den fremvoksende trend blandt ERP-kunder og gik målrettet efter de leverandører, der kunne levere en branchespecifik løsning
- Det var et klart krav fra os i udvælgelsesfasen, at de kunne levere noget branchespecifikt. Det er vigtigt, at leverandøren kender den verden, vi bevæger os i. Vi ville ikke kunne løfte vores fremtidige opgaver uden, siger økonomidirektør Inge Harting.
Efter et halvt års forhandlinger faldt leverandørvalget på EDB Gruppen og systemet Aspect4 Tekstil.
Ifølge Inge Harting betyder den brancherettede løsning en lang række funktionaliteter, som ikke ville kunne opnås med en standard ERP-løsning.
- Et godt eksempel er produktionsmodulet, hvor vi udvikler produktet. Vi kan gå ind og kigge på stoftyper i forhold til designet, hvor meget der skal bruges, mulighederne for alternative stoffer, hvor meget vi vil komme til at tjene på det endelige produkt. Der er mulighed for at holde styr på specifikke toldregler. Vi producerer ikke selv vores tøj, men får det syet blandt andet i Fjernøsten, hvor der eksempelvis ikke er ens told på nederdele og bukser.
Hos Munthe plus simonsen valgte man samtidig med systemet en outsourcing-løsning, hvor EDB Gruppen oven i implementeringen også hoster systemet.
Det er en stor og dyr investering, siger Inge Harting og beskriver prisen som over millionen.
- Vi er måske endda en smule små i forhold til at vælge Aspect-løsningen, men allerede et halvt år efter, vi har sat det i værk, kan vi mærke, at det letter arbejdsgangen og sparer os tid, specielt i forhold til de mange forskellige rapporteringsmuligheder, der er i systemet.
Et andet vigtigt kriterium i udvælgelsesprocessen var, at leverandøren ville blive ved med at udvikle på netop deres branche og produkt. Munthe plus Simonsen er siden aftalen med EDB Gruppen blevet medlem af selskabets Erfa-gruppe på tekstilområdet. Erfa-grupperne er en af de mest benyttede metoder for leverandørerne i forbindelse med at få input fra de forskellige brancher. Og Inge Harting ser det som en oplagt chance for at præge udviklingen af systemet.
- Det er en situation, der gavner begge parter. For os er det en mulighed for at presse leverandørerne til at se nærmere på de uhensigtsmæssigheder, som der måtte være i systemer. Vi sidder mellem 10 og 15 virksomheder, og vi oplever i høj grad de samme udfordringer. For EDB Gruppen må det være en god sparring at få, siger hun.

Billedtekst:
Den danske modesucces, Munthe plus simonsen, er blandt det stigende antal virksomheder som vælger en branchetilpasset ERP-løsning.
Foto: Munthe plus simonsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere