Synaptic skal integreres

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 2. oktober 2003.


FORRETNING: Lundbecks nye forskningsdirektør skal få Synaptic i USA op at køre. Desuden ændres forskningsstrukturen lidt.

"Du kan sige, at hvor vi tidligere måske har været for dårlige til at udnytte vores udenlandske erhvervelser, så skal vi nu gøre det bedre," siger Lundbecks nye forskningsdirektør Peter Høngaard Andersen til spørgsmålet om, hvad der bliver anderledes under hans ledelse.
"Synaptic i USA, som vi erhvervede sidste år, skal hurtigst muligt integreres i Lundbecks forskning," siger han.
Synaptic er et biotekselskab med hovedvægten af dets forskning inden for centralnervesystemet. Lundbeck betalte sidste år 120 mio. dollars for selskabet og erhvervede dermed omtrent 120 forskere. Samtidig oplyser den nye forskningsdirektør, at tidlige udviklingsdiscipliner så som prækliniske forsøg, toksikologiske- og sikkerhedmæssige tests bliver integreret i forskningen tidligere end hidtil.
"Det sker for at minimere risikoen for, at vi for sent opdager, at et præparat ikke kan bruges og må lægges i graven," siger han.

Egen forskning
Trækket læner sig godt op ad Lundbecks målsætning om at skære ned på selskabets opkøb af lægemiddelkanditater fra andre selskaber og i større grad satse på egenudviklede lægemidler. Patentet på selskabets største indtjeningskilde Cipramil er udløbet, og afløseren Cipralex kan kun leve i fred for kopi-præparater indtil 2009, hvor grundpatentet udløber i Europa. Således opruster Lundbeck på forskningssiden ved at hæve andelen af midler til forskning og udvikling fra 17 pct. sidste år til 20 pct. set i forhold til omsætningen de kommende to år.
Udnævnelsen af Claus Bræstrup til administrerende direktør har medført, at hans tidligere stilling som direktør for forskning og udvikling, er blevet delt i to. Forskningsdirektør er Peter Høngaard Andersen, mens Anders Gersel Pedersen er udnævnt som direktør for udvikling.
"Det er svært at svare på, om det er en styrkelse eller en svækkelse. Sikkert er det, at Claus Bræstrup har ment, at der ikke var Èn person i Lundbeck, der kunne varetage begge opgaver. Derfor kræver det nu, at de to personer, der sidder på posterne, er i stand til at arbejde meget tæt sammen, og det kan vi heldigvis," siger Peter Høngaard Andersen.

Billedtekst:
"Synaptic i USA, som vi erhvervede sidste år, skal hurtigst muligt integreres i Lundbecks forskning," siger Lundbecks nye forskningschef Peter Høngaard Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere