Data mining bevæger sig mod løsninger

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. oktober 2003.


Hvad enten det er som underliggende motor for andre applikationer eller direkte indbygget i en ERP-løsning er tendensen klar. Data mining er på vej ud af de statistiske laboratorier og på vej mod et bedre samspil med de applikationer, der understøtter forretningen.
Indbagt
- Vi hører fra dem, der overvejer en investering, at de gerne vil vente til det er "bagt" ind i en løsning, der passer til lige netop deres forretning.
Sådan siger Lars Henrik Nielsen, business intelligence-specialist hos IBM i Danmark, om den dominerende tendens inden for data mining år 2003.
Alt efter hvilken analytiker man spørger, kan fænomenet hedde "embedded analytics" eller "wrapped analytics", men bundlinien fra både IDC, Forrester og Meta Group er, at data mining nu ikke længere handler om data mining som en selvstændig teknik, men som en integreret del af forretningens andre applikationer.
- Man har fået øjnene op for, at man kan bruge data mining som værktøj i en lang række løsninger, og det gør, at det kan bruges meget bredere i forretningen, så det nu hedder analytisk CRM eller analytiske finansielle løsninger, siger senior analytiker fra IDC, Christina Steensboe.
Konsulent Michael Borges fra Platon hylder data minings bevægelse væk fra de statistiske laboratorier.
- Data mining er ikke en forretningsmæssig disciplin, det er kampagnestyring eller logistikstyring til gengæld, og det, vi ser, er, at data mining i stigende grad bliver integreret med forretningsapplikationerne og bliver en skjult funktion, der hjælper brugeren med at gennemføre operationelle processer siger han.
PMML
Der er to forskellige tilgange fra leverandørerne. De dominerende spillere som SAS og SPSS kan levere den underliggende motor og de plug ins, det kræver at få systemet til at spille sammen med for eksempel kundens call center, i forbindelse med kundeanalyser.
En anden vej er, at ERP og CRM, som SAP og Siebel, pakker data mining-egenskaber ind i deres produkter.
Og leverandørerne er med på tendensen. Blandt andet foregår der omfattende standardiseringsarbejde i interesseorganet Data Mining Group om standarden PMML (Predictive Modeling Markup Language), som er en standard, baseret på XML. Standarden skal gøre det nemmere at overføre og udveksle data mining- og andre analytiske algoritmer mellem applikationer.

boks:
Data mining-markedet
Efter et langt surt træk i en anæmisk økonomi er markedet for data minig-software og relaterede produkter ved langsomt at vågne op til dåd. IDC forudsiger en syv procents årlig vækst frem til år 2008. Skærer man elementer som service fra, er der dog stadig tale om et forholdsvis lille marked med en værdi på 155 millioner dollars.
Markedsleder er forsat SAS Institute, hvis markedsandel IDC sætter til 43 procent, efterfulgt af SPSS med en markedsandel på otte procent og IBM med to procent af markedet.

Vi har talt med
• Lou Agosta, forskningsdirektør hos Forrester Research
• Michael Borges, adm. dir. hos Platon
• Gorm Lykke Østergaard, konsulent hos PA Consulting Group
• Christina Steensboe, senioranalytiker hos IDC Nordic
• Søren Abildgaard, ansvarlig for relationship-marketing hos Orange
• Bent Hansen, it-udviklingschef hos Danske Bank
• Peter Elkjær Larsen, Business Manager hos Cerealia Unibake.
• Lars Henrik Nielsen, business intellligence-specialist hos IBM Danmark
• Andreas Bietere, chefanalytiker hos Meta Group




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere