Mobilt udstyr dræner it-budgettet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. november 2003.


Manglende beregninger betyder upræcise budgetter i it-afdelingerne. De færreste er bevidste om, at de samlede omkostninger ved at udstyre medarbejderne med mobilt udstyr er 50 til 100 procent højere end
stationært udstyr.

Dobbelt op

Virksomhedernes stigende investeringer i mobilt udstyr til medarbejderne kan betyde grimme overraskelser på it-budgettet.
Beregninger fra Meta Group viser, at de samlede omkostninger ved at udstyre medarbejderen med mobile enheder er mellem 50 og 100 procent højere end det stationære it- udstyr.
Ashim Pal er Vice President hos analysehuset Meta Group, og manden bag tallene.
Ifølge ham skyldes de væsentlige ekstraudgifter blandt andet en kombination af dyrere hardware og øgede support-udgifter.
- Bærbare har ikke nær så lang livscyklus som stationært udstyr. Omkring to år skal man regne med - måske tre år, hvis du virkelig strækker den, men så skal du også med jævne mellemrum foretage heroiske redningsaktiviteter for at holde den i live, siger han og fortsætter:
- De er nemmere at miste, og support-omkostningerne er højere, fordi maskinerne er langt mere komplekse at reparere, hvilket de skal tiere fordi, de bliver smidt rundt. Endelig er deres kapacitet lavere, hvilket vil sige, at du får mindre for pengene, siger han.

Overraskelse
Mens de fleste virksomheder klogt nok fokuserer på ROI (Return On Investment) ved mobil-projekter, går det samlede udgiftsbillede dog tabt.
Ifølge Ashim Pal er det de færreste, som har nedskrevet en politik for håndtering af det stigende antal mobile enheder, eller som får lavet de nødvendige TCO-udregninger (Total Cost of Ownership). Det er en skjult belastning på it-budgettet.
- Det kommer som en overraskelse for folk, at det er så meget dyrere at have mobilt udstyr i virksomheden. Brugerne, der skubber på udviklingen, forstår ikke, at deres bærbare er en større belastning, med mindre man forklarer det grundigt, og it-afdelingerene får ikke lavet de udregninger, der skal til for at dokumenterer meromkostningerne. Det betyder, at de ikke får krævet ekstra penge til deres budget, og at de ikke får sagt til virksomhedens forretningsenheder at, jo de kan godt få 5.000 bærbare computere, hvis it-afdelingen så samtidig får en budgetforhøjelse på omkring 150 procent. Det er bekymrende, for det er ikke raketvidenskab, det her, siger han.

Overskredet budget
Lisbeth Andersen er it-ansvarlig hos gasselskabet HNG. Virksomheden har 100 bærbare computere til virksomhedens 250 medarbejdere. Hun nikker genkendende til ekstraomkostningerne
- Det er en god pointe, at det kommer bag på én. Vi har heller ikke lavet udregningerne, men kigger man på udstyret, kan man se at jo, det er dyrere, og at der skal mere reparationtil, fordi det er ude i felten. Og hvis man ikke regner med det, så er der jo ikke noget at sige til, at man overskrider budgettet, siger hun.
Og også hos Europæiske Rejseforsikring, hvor det især er de mange pda'er, som trykker budgettet, nikker man genkendende til meromkostningerne ved de mobile enheder.
- Supporten er helt klart dyrere. Det, som lægger vores support ned, er den manglende standardisering. Det er dyrt, når vi skal supportere ti forskellige typer af enheder. Mobiltelefoner er et andet område - dem er der tit fejl på. Endelig er der livscyklussen, som for de små enheder er meget kort. Teknologien ændrer sig så hurtigt, at de bliver udskiftet stort set hver andet år, siger Arne Svejgaard, der er CIO hos Europæisk Rejseforsikring.

Billedtekst:
De samlede omkostninger ved at udstyre medarbejderen med mobile enheder er mellem 50 og 100 procent højere end det stationære it- udstyr - og det kommer bag på mange virksomheder, siger Ashim Pal, Vice President hos Meta Group.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere