Brugere tvinger virksomheder til trådløse investeringer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. november 2003.


Medarbejderne presser på for at få mobilt udstyr. Hvis den it-ansvarlige siger nej, køber de det selv, og så ryger overblikket over virksomhedens netværk og sikkerhed.

Brugerpres

Dit it-budget er presset. Indførelse af mobile eller trådløse enheder vil blot øge presset og bibringe sikkerhedshovedpiner.
Alligevel er det ikke længere en reel vej at sige nej til den trådløse udvikling. Det var et af hovedbudskaberne ved analysehuset Meta Groups briefing forleden om den mobile udvikling i virksomhederne.
- Hvis du ikke investerer i at understøtte den trådløse udvikling, så gør dine brugerne det for dig, og det er ikke nødvendigvis en god ting. Den mobile udvikling kommer nedefra og op og i et tempo, som har overrasket alle. Med et konsekvent nej risikerer du anarkistiske brugere, der blandt andet installerer deres egenindkøbte trådløse net rundt om i virksomheden, sagde Ashim Pal, Vice President hos Meta Group.
Ifølge Ashim Pal er konsekvensen af manglende understøttelse og en overordnet strategi på det trådløse område, at it-cheferne risikerer at miste overblikket over deres netværk, hvor virksomhedens oplysninger lagres, og dermed virksomhedens it-sikkerhed.
- Det betyder, at forretningscasen ved at understøtte trådløse og mobile enheder hurtigt kan blive: Hvilke problemer kan jeg undgå ved at gøre det, sagde han.

Skjulte trådløst net
Det lyder voldsomt, men Ashim Pal taler af erfaring fra egen organisation. Et af eksemplerne var en ansat, der ikke blot havde købt sit eget trådløse net, men også gjort sig den umage at hejse det op i loftet for at skjule det efter at have fået afslag på officielt indkøb af trådløst internet.
Hos gasselskabet HNG kan it-ansvarlig Lisbeth Andersen godt genkende det bruger-drevne udstyrsanarki, der hurtigt opstår i virksomheden, hvis ikke der lægges en overordnet plan.
- Folk køber dit og dat af mobilt udstyr og sætter det til deres computere, og når det så ikke virker, forventes det, at vi kan supportere det. Det gør vi imidlertid ikke, og så bliver man bussemanden, der skal stå og sige nej. Derfor har vi været strikse med, hvad vi understøtter, softwaren er standardiseret, og brugerne kan vælge mellem to typer af bærbare og tre typer af pda'er, siger Lisbeth Andersen.

Småt er godt... nok
At brugerne presser på udviklingen betyder imidlertid ikke, at hele virksomheden skal udstyres med bærbare og det sidste nye inde for pda'er og mobiltelefoner. Ifølge Ashim Pal er det vigtigt at fortælle de utålmodige, at der er en plan for understøttelse, og at det kommer.
- Virksomhederne behøver ikke investere meget i det her og nu. Det er ok at have mindre pilotprojekter kørende, men som minimum bør der være en strategi, og den skal formidles til brugerne. Udviklingen kommer, og den kommer hurtigt, drevet frem af mobile enheder som et livsstilsprodukt, trådløst i hjemmet, reklamer ect. Spørgsmålet er, om du så vil trækkes ind i den som en tung død krop, eller om du vil være på forkant med en politik for de mobile enheder, siger han.

Boks:
Antallet af mobile medarbejdere eksploderer
Analysehuset IDC vurderer, at andelen af arbejdsstyrken, der benytter mobile og trådløse enheder, i 2005 vil udgøre godt 90 millioner mennesker i Vesteuropa. Et tal der overstiger antallet af ‘ikke mobile medarbejdere', som i 2005 vil være 80 millioner. I Danmark er skiftet allerede sket. Her bruger mere end halvdelen af arbejdsstyrken mobile enheder. jta/lø




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere