Det sikre valg har plus på bundlinien

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.


SAP er blevet det sikre valg, som ingen møder kritik for. Året bragte en række store, profilskabende ordrer.

"Hvis du køber IBM, bliver du ikke fyret". Sådan lød sloganet hos mange it-chefer helt op til midten af halvfemserne. Gennem de seneste to år har meget imidlertid tydet på, at SAP har overtaget IBM-navnets plads i sloganet. Det at vælge et ERP-system fra den tyske softwaregigant, har fået samme "duft" af jobsikkerhed, som IBM havde i velmagtsdagene.
For det går rigtig godt for den tyske ERP-leverandør, internationalt og på det danske marked, hvor der er hevet flere store profilordrer hjem i 2003. En af de største godbidder på det danske marked har været ordren fra Maersk Sealand, og selv om Oracle officielt var med i konkurrencen til det sidste, var det SAP, der til de færrestes overraskelse løb med ordren. Alene i software estimeres den til en værdi på mellem 80 og 100 millioner kroner.
Udover Mærsk gik også Egmont og ikke mindst Post Danmark i gang med store SAP-installationer, sidstnævnte ordre anslås til en værdi på et trecifret millionbeløb.
Mere end noget andet sted ses tendensen på SAP Danmarks bundlinie. Selskabet præsenterede i juli regnskabet for 2002, der viste en øget omsætning på næsten 30 procent til 584 millioner kroner og et overskud på over 30 millioner kroner. Blot to år tidligere var situationen markant anderledes, da SAP kom ud med et minus på knap 13 millioner kroner.
SAP har traditionelt været orienteret mod meget store virksomheder, men det marked er ved at være udtømt for vækstmuligheder, derfor var 2003 også året, hvor SAP kastede sig over markedet for små og mellemstore virksomheder. Det skete med produktet SAP BusinessOne. Et produkt i direkte konkurrence med Microsofts Navision.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere