Traditionelle it-stillinger er væk om tre år

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. marts 2004.


Outsourcing og mere automatisering varsler dystre tider for de traditionelle it-stillinger, mener analysehuset Gartner.

Folk i traditionelle tekniske it-stillinger, pc-, system- og netværksadministratorer skal til at tænke i opgradering nu. Og det er vel at mærke ikke opgradering af systemerne, men af deres eget uddannelsesniveau. Ellers har de ikke noget job om tre år.
Den barske besked kommer fra analysehuset Gartner, der har regnet på, hvordan fremtidens it-medarbejder ser ud.
- Efter nedturen arbejder virksomheder i dag med 30 procent færre it-folk. Tendensen er, at antallet vil fortsætte med at skrumpe, siger Diane Morello, der er Gartner Vice President og chefresearcher på karriereområdet.
Truslen er især rettet mod de medarbejdere, hvis arbejde kan erstattes af automatisering, og hvis kompetencer er flytbare mellem virksomheder og mellem lande ved outsourcing.
Outsourcing koster stillinger
Outsourcing-bølgen har allerede kostet it-stillinger. Selv om der typisk følger et antal medarbejdere med over til outsourcing-leverandøren, er det sjældent, at alle følger med: Centraliseringen giver jo netop mulighed for at spare på antallet af medarbejdere.
Helpdeskfunktioner og programmering kan foregå hvor som helst fra, og systemadministration bliver i stigende grad automatiseret. Det er ikke mange år siden, at en systemopgradering krævede en it-administrator, der gik rundt til hver enkelt maskine. Nu kan en person snildt opgradere 5.000 pc'er fra centralt hold.
Frem fra dybet
Udviklingen er ikke markant anderledes end den, man har set i traditionelle produktionsvirksomheder, hvor automatisering har gjort visse jobfunktioner overflødige. Forskellen ligger i den hastighed, udviklingen kommer med.
- Det betyder, at de medarbejdere, som sidder i de traditionelle it-stillinger, skal styrke deres kompetenceniveau, og de skal begynde nu, siger hun.
De værktøjsorienterede it-folk skal ifølge analysehuset opgradere deres kvalifikationer inden for bredbånd, wireless, Linux, content management, realtime analytics, data mining, sikkerhed og middleware. Teknologier, som virksomhederne i stigende grad ser på, hvordan de kan opnå forretningsfordele igennem. Men nøglen til at beholde jobbet ligger i at blive knyttet til forretningen. Man skal gøre sig uundværlig ved at opnå en dybere forståelse for den enkelte virksomheds forretningsprocesser og den industri, de opererer i, lyder rådet fra Morrello.
Mange it-chefer med teknisk baggrund har måttet igennem en lignende proces for at kunne fungere som sparringspartnere på ledelsesniveau.
- Der vil altid være brug for personen i kælderen, der står og passer maskinen. Der vil bare ikke være brug for ret mange af dem. De klassiske it-folk har haft svært ved at komme frem fra dybet og blive synlige for forretningen. Men det er villigheden til at gøre netop det, der kræves nu, siger hun.

Læs mere side 33




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere