Novozymes: Der skal altid justeres

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. april 2004.


Hos Novozymes har man i gennemsnit fem konsulenter gående på forskellige projekter og bruger konsulentbistand både til ren rådgivning og til implementeringsopgaver. Thomas Videbæk er Vice President for supply chain hos Novozymes og i front på et af firmaets seneste implementeringsprojekter.

Hvordan vælger I jeres konsulenter?
- Det sker gennem grundig analyse. Vi sætter os inden og afdækker, hvilke problemstillinger, vi har. Derefter laver vi en case over forløbet, vi skal i gennem, nedsætter en styregruppe internt i virksomheden, der bliver enig om, hvilke kompetencer, der er brug for og en argumentation for, hvorfor vi skal bruge konsulenter. Som udgangspunkt bruger vi de huse, vi kender i forvejen.

Er der andre faktorer i udvælgelsesprocessen?
- Vi ser selvfølgelig på, hvem de sætter til at repræsentere sig. Hvor meget ved de om vores forretning. Vi ser gerne et team, som er højt oppe i systemet, fordi det signalerer, at konsulenthuset tager opgaven seriøst. Den der med at sende en sælger med 200 PowerPoint-præsentationer går ikke. Vi lægger vægt på, at repræsentanterne kender den problemstilling, vi står med - bedre end vi selv gør. Vi har haft flere uheldige eksempler på konsulenthuse, hvor man sad tilbage med fornemmelsen af, at de skulle lære noget af os. Det bør være omvendt.

Hvilke problemstillinger oplever I ved brug af konsulenter?
- Den helt oplagte er at falde på halen for noget, der virker fantastisk og strømlinet på papiret, men ikke helt har hold i virkeligheden. Vi har siddet i et strategiprojekt, hvor der blev beskrevet nogle processer og målsætninger, der virkede meget strømlinede og plausible, men da vi havde arbejdet med dem et stykke tid, stod det klart, at det ikke kunne lade sig gøre i den virkelige verden, og så måtte vi tilbage og redesigne processerne. Problemet er, at man jo køber konsulenter, fordi de bør vide, hvad der kan lade sig gøre.
Hvad gør man som kunde i den situation?
- Man skriver sig det bag øret, lærer af det og kigger på sin egen rolle. Stillede vi de rigtige spørgsmål, burde vi have været bevidste om, at det lød for godt til at være sandt og så videre. Og så redder man ellers, hvad reddes kan.

Billedtekst:
- Det er de færeste projekter med konsulentbistand, der går igennem, uden at der skal justeres i planen hen ad vejen, siger Thomas Videbæk, Novozymes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere