Ny hård kritik af politiets it-indsats

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. april 2004.


Politiets manglende prioriteringer har haft alvorlige konsekvenser for politiarbejdet, mener statsrevisiorerne. De tilslutter sig den kritik, Rigsrevisionen rejste i denne uge af politiets it-prioriteringer.

Forældet

- Det undrer os, at de ikke kan bruge e-mails i deres daglige arbejde, når resten af verden godt kan. Det er ikke bare nyt udstyr politiet har behov for, det er også nye arbejdsprocesser, der gør at de udnytter teknologien bedst muligt, siger formand for statsrevisorerne, Peder Larsen, efter denne uges debat om tilstanden af politiets it- systemer.
Tirsdag frigav rigsrevisionen en beretning om økonomistyring i justitsministeriet, herunder politiets prioriteringer af it, og onsdag formiddag mødtes statsrevisorerne så for at diskutere beretningen.
- Det er problematisk, at it er blevet prioriteret så lavt, selvom det har alvorlige konsekvenser for arbejdet i politiet. Efter vores vurdering, må politiet bruge uforholdsmæssig meget spildtid i efterforskningen, fordi de ikke har tidssvarende it-udstyr, siger Peder Larsen.
Han understreger, at det ikke er en kritik af politifaglige arbejde, men af de it-mæssige prioriteringer.

Dårlige data
Det er en meget lang række af problemer med politiets it-systemer, der fremhæves i Rigsrevisionens beretning.
I det meget udskældte sagshåndteringssystem POLSAS kan de forskellige kredse ikke dele sagsinformationer elektronisk, men skal printe en sag og fysisk transportere den fra en politikreds til en anden. Der er ingen standard for indtastningspolitik, og Rigsrevisionen vurderer, at datakvaliteten er så lav, at udtræk fra databaserne til efterforskningsbrug, vil være af begrænset nytte.
Samtidig påpeger Rigsrevisionen, at politiet burde have kunne øremærke relativt beskedne fem millioner kroner ud af et samlet budget på 23 milliarder der var gældende i flerårsaftalen for 2000-2003.

Fjerpen og blæk
Hos politiet har man erkendt problemerne med de forældede systemer, men understreger, at der med bevillingerne i det seneste politiforlig bliver taget hånd om problemerne. På programmet er blandt andet udviklingen af et nyt POLSAS. Men de reelle effektivitetsforbedringer forventes i følge Rigspolitiets egne vurderinger først at kunne hentes i 2010 - og det er endnu et kritikpunkt i Rigsrevisionens rapport.
- Et af problemerne er, at man tidligere har fået penge til it, men har udskudt de projekter på grund af andre dispositioner. Man skulle have sat flere it-projekter i gang, og det bliver man nødt til at se i øjnene. Justitsministeriet og politiet er så langt bagefter med it, i forhold til andre ministerier, at man nogen gange kan have dem mistænkt for at drømme sig tilbage til tiden med fjerpen og blæk, siger Peder Larsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere