Ny vision om dansk teknologisk førerposition

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. august 2004.


Statsminister Anders Fogh Rasmussen vil sikre Danmark en førerposition inden for flere højteknologiske områder. Et af midlerne er en højteknologisk fond, men det er langt fra nok, mener erhvervslivet.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen vil sikre danske arbejdspladser mod at forsvinde til udlandet ved at bruge flere penge på dansk forskning inden for nano-, bio- samt informations- og kommunikationsteknologi.
Tirsdag fremlagde han visionen for Danmark som førende nation inden for teknologisk knowhow over for en forsamling af topfolk fra det danske erhvervsliv og forskningsmiljø.
Centralt for Fogh Rasmussens plan er den højteknologiske fond. Et initiativ, som blev annonceret i januar. Allerede i 2005 skal der skydes tre milliarder kroner i fonden, en milliard mere end først planlagt. I 2012 skal fonden nå op på en samlet kapital på 16 milliarder.
Et andet mål er at få øget det årlige optag på ph.d.-uddannelserne fra 1.000 til 1.500 over en årrække. På europæisk plan vil regeringen arbejde på at få fordoblet EU's forskningsbudget fra de nuværende 30 milliarder kroner til 60 milliarder kroner, når det ny EU-budget skal lægges fast i 2007.
Advarsel
"Topmødets" anden hovedtaler, Jan Leschly, tidligere topchef for medicinalgiganten SmithKlineBeecham og tippet som mulig formand for den højteknologiske fond, advarede dog mod at tro, at fondens penge er nok til at sikre en førerposition.
- Der skal bruges flere penge. Tidshorisonten for fordoblingen af EU's forskningsbudget i 2007 er heller ikke ambitiøs nok.
I sit indlæg fik Jan Leschly indirekte fremhævet mange af svaghederne ved den danske forskningsindsats med eksempler fra USA. Han pegede på, at her er de økonomiske incitamenter og rammer for forskere, der ønsker at bringe deres resultater til kommercialisering, langt længere fremme, og der er langt mere fleksibilitet for forskere, der ønsker at kombinere forskning med arbejde i det private erhvervsliv. Et område, som også Fogh ønsker at sætte ind over for.
- Opgaven med at profilere Danmark i det internationale vidensamfund kan kun løses i samarbejde mellem den offentlige og private sektor, lød det i ministerens tale.
Han understregede, at seks ud af de ni bestyrelsesmedlemmer i den højteknologiske fond vil være fra det private erhvervsliv.
Også erhvervslivet er godt klar over, at der skal gøres en større indsats. Administrerende direktør for CSC Ingelise Bogasson har været en del af rådgivningsgruppen i forbindelse med etableringen af fonden.
- Vi har ikke de mekanismer, der skal gøre det attraktivt for forskere og virksomheder at arbejde sammen.
Bekymring
Tilhørerne i salen var som udgangspunkt postitive over for statsministerens budskab og handlingsplan. Men der var dog bekymrede stemmer iblandt.
Johan Schrøder, formand for Dansk Industri, sagde, at ordene skal lede til handling.
- Vi har hørt disse ting før, og vi skal passe på, at der også bliver gjort noget ved visionerne, sagde Johan Schrøder.

Boks: Danmark som førende...
Marts 1995: It-minister Frank Jensen fremlægger en - ifølge ham selv - ambitiøs plan for at forvandle Danmark til Europas Silicon Valley.

December 1999: Forskningsminister Birte Weiss fremlægger en plan, der skal give nationen et skub frem mod Det Digitale Danmark.

Januar 2001: Statsminister Poul Nyrup Rasmussen præsenterer visionen om, at "Danmark skal være verdens bedste it-nation" i sin nytårstale.

November 2001: Et af statsminister Anders Fogh Rasmussens løfter i valgkampen er at sætte fokus på it på alle områder - erhvervs-, uddannnelses- og forskningsmæssigt - for at realisere visionen af Danmark som verdens bedste it-nation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis