Accenture: Det bliver dyrt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. oktober 2004.


Københavns Kommune er ved at opgøre regningen for kommunens fejlramte lønsystem. Erstatningskravet vurderes til at ligge i den tocifrede millionklasse.
Kontrakter
Københavns Kommune vil kræve erstatning fra Accenture i kølvandet på det fejlramte lønsystem fra konsulenthuset. I disse dage er kommunen ved at opgøre den endelige regning. Kilder i branchen vurderer erstatningskravet til et tocifret millionbeløb.
Kravet kommer til at indeholde de merudgifter, lønsystemet har kostet Københavns Kommune, herunder udgifter til advokater, rådgivning og morarenter som medarbejderne har krav på på grund af for sent udbetalt løn.

Forbedringer
Hos Accenture aviser man at sætte tal på erstatningskravet. Til gengæld erkender administrerende direktør Jakob H. Kraglund, at det meget ekstraarbejde med at rette fejl løber op.
- Men pengene er ikke det afgørende for os lige nu. Lige nu handler det om at få løst problemerne, siger Jakob H. Kraglund.
Og det går fremad. I septembers lønkørsel er antallet af fejl reduceret fra 14.000 til knap 1.200.
- I det store perspektiv er det ikke centralt, om vi taler om 1.200 eller 800 fejl, siger Jimmy Kevin Pedersen.
- Men vi fortsætter vores intense overvågning af projektet og beder om detailstyring på det her, siger han.
Bedre er imidlertid langt fra godt nok for de ansatte hos kommunen, der i går protesterede mod det nye lønsystem.

Accentures offentlige fremtid
Accenture har målrettet gået efter at blive leverandør til det offentlige, og set i det lys er Københavns Kommune en central reference for selskabet. Alligevel vurderer Jakob H. Kraglund, at selskabets profil over for kunder i det offentlige ikke vil tage skade på langt sigt.
- Hvis man kan håndtere løn i noget så komplekst som Københavns Kommune, kan man håndtere løn de fleste andre steder, og jeg tror, at den måde vi har reageret på, når der opstår problemer - at vi har sat alt ind på at løse situationen, vil være det, vi bliver vurderet på i det lange løb, siger han.

boks: Mysteriet om de 35 millioner kroner
I pressen har tallet 35 millioner kroner figureret som beløbet, de mange fejl i lønsystemet skulle have kostet.
- De 35 millioner er forvaltningernes vurdering af, hvad det vil koste at implementere og indkøre et nyt lønsystem generelt. Det har intet med den nuværende situation at gøre, oplyser Jimmy Kevin Pedersen, Københavns Kommune.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere