Vi venter stadig på de store kunder

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 1. oktober 2004.


Det er stadig småt med de store implementeringer af mobile enheder, men det vil ændre sig i 2005, mener Fujitsu Siemens
ny topchef, Bernd Bischoff.

For hardwareproducenter som det tysk-japanske joint venture Fujitsu Siemens har de sidste tre år været tæt på et mareridt. Men nu blæser der nye vinde. Både over markedet generelt og hos Fujitsu Siemens, der i juni udnævnte Bernd Bischoff som selskabets ny CEO.
- De sidste tre år har været horrible, men det økonomiske klima er blevet mildere. Virksomhederne mener igen, at "IT does matter", og vi forventer, at markedet for mobility, vil vokse markant over det næste år.
Ifølge Bischoff er der en række barrierer for de helt store implementeringer. Blandt andet er sikkerhed stadig et varmt emne for kunderne.
- Jeg mener, at sikkerhedsspørgsmålet i høj grad allerede er løst ved VPN-forbindelser og kryptering, og jeg tror, at den usikkerhed, kunderne føler, der er ved mobile implementeringer, primært er baseret på frygt snarere end den reelle trussel, siger Bernd Bischoff.
Derfor har selskabet ifølge Bischoff en vigtig mission i uddannelse og kommunikation foran sig. I løbet af efteråret vil selskabet gennemføre over 100 arrangementer, hvor man vil illustrere mulighederne for sikre mobile installationer, og de muligheder der generelt ligger i at gøre arbejdsstyrken mobil.

Ikke alene
En anden forhindring, selskabet bliver nødt til at overvinde, er at få differentieret Fujitsu Siemens i forhold til for eksempel IBM, HP og Acer.
- Det er en udfordring. Vores produkter adskiller sig ikke voldsomt. Det er de samme komponenter, de består af. Det ene design er måske bedre end et andet, men dybest set er der ikke den store forskel.
Men der er andre muligheder for at skille sig ud, mener Bernd Bischoff.
- Vi kan differentiere os ved at arbejde sammen med en masse forskellige systemintegratorer. Vi har ingen mission om at være en ‘one stop shop' for alting. Vi vil hellere levere ‘best of breed', siger Bernd Bischoff.

Billedtekst: - De sidste tre år har været horrible, men det økonomiske klima er begyndt at blive mildere, siger CEO for Fujitsu Siemens Bernd Bischoff.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere