25 ting, jeg ville ønske, mine konsulenter var bedre til

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. november 2004.


Lidt bedre: 32 af 35 adspurgte it-chefer er generelt tilfredse
med deres konsulenter, men der er selvfølgelig altid plads
til forbedring. Her er, hvad de svarede på spørgsmålet:
Hvad ville du ønske, dine konsulenter var bedre til?

Boks:
Pris
- At fakturere det, varen kan bære.
- At tilpasse konsulenternes timepriser med opgaven eller projektets kompleksitet.
- At undgå budgetoverskridelser, for derefter at komme rendende med ekstraregninger under forskellige påskud, som langt hen ad vejen bunder i manglende professionalisme og overblik.
- At være mere realistiske, når de estimerer økonomi og ressourceforbrug.
- At få sammenhæng mellem konsulenternes kompetence og pris.
- At dele risikoen med kunden.

Boks:
Kompetencer

- At tænke kreativt, de har en tendens til at være forankret i traditionel tankegang.
- At trække de rigtige folk på banen fra starten, så det ikke bliver de forkerte, der løser opgaven og bruger alt for
meget tid på det.
- At have erfaring og indlevelse i forhold til de ledelsesmæssige problemstillinger.
- At have flere folk med spidskompetencer. Tit er man afhængig af én konkret konsulent med den specielle viden.
- At holde på deres ansatte. Vi har forståelse for, at konsulenthusene må skære antallet af ansatte til, men de burde måske genforhandle lønnen frem for at fyre med det samme.
- At have en realitetssans. De må indse, at de ikke har alle spidskompetencerne.
- At klæde deres konsulenter på til at løse opgaven fra starten. Så skal jeg ikke skal bruge min tid på at sætte konsulenten ind i noget, som konsulenthuset allerede godt ved.

Boks:
Projektstyring
- At de tog et større ansvar
i forbindelse med projektgennemførelsen.
- At trække de rigtige folk på banen fra starten, så det ikke bliver de forkerte, der løser opgaven og bruger alt for meget tid på det.
- At erkende, at oppetid i dagtimerne er vigtigt for virksomhederne, og indpasse deres forretning efter det.
- Ikke at flakse rundt imellem for mange projekter på en gang. Det får dem til at virke som fortravlede, griske håndværkere, der ikke løser opgaven tilfredsstillende, inden de smutter.
- At være mere omhyggelige og først forlade opgaven, når de ved, den er færdig
og løst tilfredsstillende.
- At føle ansvarlighed for projektet efter afslutning.

Boks:
Kommunikation
- At sige fra.
- At melde klart ud om problemer - i god tid!
- At kommunikere kort og klart om status på projekterne
- At være mere opmærksomme på, at løsningen matcher mine krav og ønsker.
- At lære deres viden fra sig.
- Ikke at tale i mobiltelefon for at supportere andre kunder end os, når de er i gang med at arbejde på vores projekt.

Boks:

It-Cheferne synes, deres
konsulenter er gode, fordi ...
- Det seneste projekt blev leveret til
tiden, til prisen og i den rigtige kvalitet.
- Jeg har fået, hvad jeg betalte for, men det kræver en stram styring og klare mål, inden opgaven sættes i gang.
- Arbejdet bliver udført - selvom det nogle gange kræver lidt diskussion.
- De tilfører os den viden, vi efterspørger.
- Jeg køber fra konsulenthuse, som jeg kender. Som jeg ved er etablerede, som har erfarne konsulenter, og som kender mine krav til konsulentydelser.
- De overordnet løser mine behov. Ellers var de skiftet ud!
- Hjælper os, når vi mangler kompetencer og tid.

Svarene stammer fra en undersøgelse udarbejdet i samarbejde mellem Computerworld Consultant og Dansk IT.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere