Danmark halter

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.


problembarn: Mens specielt den norske del af Ementor hiver den ene store outsourcingordre hjem efter den anden, har den danske del af selskabet svært ved at levere varen i 2004.

2004 har ikke været et drømmeår for Ementor i Danmark. Som den eneste af det børsnoterede norske it-hus' datterselskaber, har den danske afdeling ikke præsteret fremgang i forretningen i 2004. Mens Norge, Sverige og Finland trækker store outsourcingaftaler hjem, tegnede Ementor Danmark sig eksempelvis for et 30 procents fald på driftsindtægterne i årets tredje kvartal, og generelt har selskabets leveret negative præstationer, som har trukket det samlede koncernregnskab nedad året igennem. En udvikling, der i juli efter et skuffende andet kvartal, langt fra imponerede den norske koncerndirektør Arne A. Jensen.
- Det er udviklingen i Danmark, der har ødelagt det for os i dette kvartal. Vi er ikke tilfredse, og vi er skuffede over Danmark, udtalte han til den norske avis Dagens Næringsliv.

For at få rettet op på den danske forretning har Ementor blandt andet overvejet at udleje lokaler og derved mindske minusset i Danmark, for der er god plads hos selskabet. Mellem 3.000 og 5.000 kvadratmeter har stået tomme, efter at Ementor Danmark i juni solgte selskabets underskudsgivende hardwaredivision fra til Topnordic.
Der har dog også været lyspunkter i året. I januar underskrev Ementor en aftale om drift, vedligeholdelse og udvikling af medicinalvirksomheden GEA's it-platform. En femårig aftale til en samlet værdi af 55 millioner kroner, og i april måned blev den udvidet med 12 millioner kroner i forbindelse med drift og vedligehold af GEA's ny Oracle ERP-system.
I juni kom Jyske Bank med på kundelisten med en rammeaftale på fem millioner kroner for analyse af bankens it-arkitektur. Og i oktober indgik Ementor en aftale med Erhvervs- og Byggestyrelsen om implementering, drift og vedligehold af tilskudsadministrationssystemet, TAS, en ordre estimeret til ni millioner kroner.

Samlet set præsterede Ementorkoncernen et plus på 2,3 millioner kroner på den primære drift, mod et tab på 8,9 millioner det foregående år for tredjekvartalet. Det sker i et marked med hård konkurrence, hvor selskabet er oppe mod stærke nordiske konkurrenter som WM-data og finske TietoEnator.
Kampen for fremtidigt overskud kommer dog til at ske under ny ledelse, for i oktober meddelte koncernchef Arne A. Jensen, at han fratræder til næste år. Det sker, fordi han vurderer, at selskabets store fusionsproces lakker mod enden. Den blev igangsat, da det daværende Merkantildata for godt et år siden fusionerede datterselskaberne Ementor og Eterra. Herhjemme kom også konsulentfirmaet Andersen Management International ind under paraplyen.

Billedtekst:
minus til plus. - Jeg forventer, at vi nu hænger ihærdigt i, og at vi går i plus i fjerde kvartal. Tredje kvartal bliver det sidste med underskud i den danske forretning, sagde Claus Thorsgaard i oktober, da Ementor Danmark præsenterede et underskud på 8,5 millioner kroner på tredjekvartalsregnskabet.
Foto: Torben Klint.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere