Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. marts 2005.
Stop: Kunden må ikke ansætte konsulenthusets medarbejdere. Det står skrevet sort på hvidt i de fleste kontrakter. Alligevel sker det jævnligt, og konsulenthusene er så godt som hjælpeløse i situationen.
De er helt kolde, vi har jo reelt set ingen sanktionsmuligheder. Sådan beskriver en partner i et af de større danske konsulenthuse kundernes reaktioner, når de konfronteres med brud på en ikke-ansættelses-klausul.
Ifølge partneren, der har ønsket at være anonym, skaber det uro i forhold til kunden.
- Det er irriterende, fordi der ligger en aftale mellem kunden og os om, at de ikke går efter de konsulenter, der har arbejdet på deres projekt. Konsulenterne er vores vare og vores produktionsapparat, og det er ærgerligt, når de forsvinder over til kunden. Det skaber turbulens i vores organisation, siger han.
En rapport fra analysehuset Kennedy Information dokumenterer, at konsulentbranchen er på vej ind i et opsving. Derfor har konsulenthusene sat fokus på at rekruttere nye hoveder, lyder det i rapporten - men samtidig lokker kundevirksomhederne med attraktive tilbud til de erfarne konsulenter. Ifølge rapporten, "The Global Consulting Marketplace 2004-2006", bør konsulenthusene derfor være mindst lige så opmærksomme på at holde fast i de erfarne folk, som med god ret kan være trætte af branchen efter en periode med nedtur, usikre job og faldende lønninger.
Rigtige venner
Konsulenthusene mister jævnligt konsulenter, og stort set altid uden de juridiske konsekvenser, kontraktklausulerne lægger op til. Forklaringen er enkel: Juridiske efterspil giver meget sjældent glade kunder, og det er de færreste konsulenthuse, der vil risikere uvenskab på grund af en ansat, der forsvinder.
Hos Accenture nikker man genkendende til problemstillingen.
- Jeg kender ikke til nogen eksempler på, at et brud på ikke-ansættelses-klausulen har ført til juridisk efterspil. I stedet tager man typisk en snak med kunden. Det er klart, at vi ikke kan leve af, at vores konsulenter bliver ansat hos kunden. Det ved kunden godt, men vi forklarer det alligevel. Samtidig er det svært at bevise, at en kunde har fisket dine konsulenter. Det kan også være konsulenten, der aktivt har søgt ansættelse hos kunden, og så er sagen ikke så klar, siger administrerende direktør Jakob H. Kraglund. Han mener ikke, at kontraktmæssige manøvrer er den rigtige metode til at holde på konsulenterne.
- Man kan selvfølgelig arbejde med at få skrevet endnu strammere i kontrakterne, at det ikke må ske, men den vej tror jeg ikke rigtig på. Det bedste, man som konsulenthus kan gøre, er at sørge for, at de ansatte er glade og tilfredse, hvor de er. Det skal ske samtidig med, at man knytter kunden tættere til sig. Jo bedre man arbejder sammen, jo mere forstår og respekterer man også hinandens forretninger, siger han.
Han peger også på, at der er en vis ambivalens i branchen over for problemet.
- På den ene side er det irriterende, når det sker. På den anden side er der potentiale til, at det kan blive et plus. Hvis konsulenten har været glad for at være hos Accenture, har man lige pludselig en god ambassadør ude hos kunden.
Stabilitet
Også hos Capgemini mister man af og til konsulenter til kunderne.
- Der er altid en vis tilnærmelse fra kunder til konsulenter, og vi ser en gang imellem, at en af vores konsulenter skifter over. Kunderne kan typisk tilbyde mere stabilitet. De kan tilbyde et meget veldefineret arbejdsområde, og hvis det er det, man vil, så har man truffet en beslutning om ikke at være konsulent længere, og så skal vi ikke holde på vedkommende. Udfordringen ved konsulentstillingen er jo netop en masse forskellige projekter, siger Morten Kjær, der er vice-administrerende direktør hos Capgemini.
