Arla lægger hovedet på bloggen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. marts 2006.


Arla Foods ser weblogs som en mulighed for at komme i dialog med kritikerne. Derfor har mejeri-selskabet oprettet sin egen blog.

Weblogs er ikke kun en udfordring for virksomhederne - for Arla Foods er det også en mulighed for at komme i dialog med kritikerne.
For et halvt år siden oprettede virksomheden en weblog på arla.dk, hvor de skriver om hverdagen i mejeriselskabet og lader forbrugerne komme til orde. Og ord er der nok af - ikke mindst i forbindelse med Muhammed-sagen, hvor Arla kom til at spille en rolle, da flere lande
boykottede selskabets produkter.
- Arla er en klam virksomhed. De ville helt sikkert have handlet med nazisterne under krigen, lød en kommentar på bloggen, efter at Arla gik ind i debatten om Muhammed-tegningerne.
- Jeg var en af dem, som støttede jer, da I først blev offer for Muhammed-sagen og sidenhen, nu, én af dem, som boykotter jer, skrev en anden.

Arla tager kritikken med ro, for virksomheden oprettede blandt andet webloggen for at komme i dialog med kritikerne.
- Det bunder sådan set i den mediekritik, som startede i 2003, hvor der var to hovedkritikpunkter: Vi tromler de små mejerier, og vi er ikke gode nok til at lytte til forbrugerne, siger Arlas pressechef, Louis Illum Honoré, der også selv skriver på bloggen.
Indtil videre er webloggen kun et forsøg for Arla, der ikke ønsker at oplyse, hvor mange der læser og kommenterer i den. Det overordnede mål er at komme i dialog med danskerne, og så længe man opnår det, regner Louis Illum Honoré med, at Arla fortsætter med at blogge.
- Vi synes, at det er vigtigt at tage kritikerne på ordet. Og vi vil egentlig gerne have vores værste kritikere i tale, for hvis vi kan få noget konstruktiv kritik fra dem, kan vi rette ind på de områder, hvor vi godt kan se, at der er noget at forbedre. Omvendt er det også en kærkommen lejlighed til at forklare vores kritikere nogle ting, som de måske ikke var klar over, siger Louis Illum Honoré.

Selvom der kommer en del kritiske indlæg på webloggen, har Arla kun en enkelt gang måttet fjerne et indlæg, hvor en person bevægede sig på grænsen af injurier over for en person, der ikke var ansat i Arla.
Hvad angår kritik af selve Arla er rammerne brede.
- Det er jo en holdning at have, at Arla er en klam virksomhed, og sådan en holdning vil vi da gerne have lov til at kommentere, forklarer Louis Illum Honoré.

Billedtekst:
For et halvt år siden oprettede Arla en weblog. Den har vist sit værd i forbindelse med Muhammed-sagen, hvor Arla kom til at spille en rolle, da flere lande boykottede selskabets produkter.

OriginalModTime: 23-03-2006 14:47:41




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere