CMS-netværk skaber tryghed i små fagforeninger

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. april 2006.


Fem fagforeninger er gået sammen i et drifts- og udviklingsnetværk, der skal udvikle det content management-system (CMS),
fagforeningerne anvender.

Fem små fagforeninger er gået sammen i et netværk, hvor de ­udveksler erfaringer og snakker om behov i forbindelse med CMS-løsninger. Alle fem ­bruger open source-systemet ­Typo3, der oprindeligt er udviklet i Danmark, men som i dag har brugere over hele verden.
- Der er stor usikkerhed forbundet med at skulle træffe et valg om et CMS, men med fællesskabet kan vi hjælpe hinanden med at træffe de rigtige beslutninger, fortæller Benjamin Enzenberg, der er webansvarlig i Ergoterapeutforeningen.
Open source CMS har igennem flere år været i fremdrift i Danmark, ikke mindst fordi flere store organisationer, senest HK, satser på de åbne systemer, der giver maksimal udviklingsfrihed. Helt problemfrit er det dog ikke at skulle implementere og tilpasse et CMS, og det er årsagen til, at de fem fagforeninger har oprettet deres drifts- og udviklingsnetværk, hvor de - sammen med et konsulentfirma - udvikler systemet.
- Ideen er, at vi i fællesskab kan spare penge. Vi taler om det, hvis der er features, der ikke fungerer tilfredsstillende i forhold til de behov, vi har. Så kigger vi på, hvordan vi kan forbedre funktionaliteten, siger Benjamin Enzenberg fra Ergoterapeutforeningen.

De fire øvrige foreninger i netværket er Frie Skolers Lærerforening, Konstruktørforeningen, Sammenslutningen af Funktionærer og Kommunale Organisationers Samarbejde, og paraplyforbundet FTF, der står for at koordinere netværket. Selvom netværket er tværfagligt, har medlemmerne alligevel mange af de samme ønsker til og erfaringer med deres CMS.
- På den måde er vi meget ens. For eksempel vil vi alle gerne have, at vores CMS kan integrere med medlemssystemet, forklarer Benjamin Enzen­berg.
- Vi udvikler forskellige moduler og features, og vi justerer systemet, når vi mener, at der er uhensigtsmæssigheder. Alle systemer - open source eller ej - har jo begrænsninger, men fordi vores CMS-løsning er open source, kan vi i fællesskab udvikle systemet, siger han.
Open source har den fordel, at fagforeningerne frit kan kopiere hinandens løsninger uden at skulle betale licenser til en leverandør.

Når netværket mødes cirka en gang i kvartalet, inviteres også et konsulentbureau med, så det kan hjælpe med svar og løsninger på de aktuelle udfordringer.
- Nu er der for eksempel lige kommet en ny version af ­Typo3, og derfor er vi selvfølgelig alle meget interesserede i at høre mere om, hvad det medfører af udgifter og implementeringsudfordringer, siger Benjamin Enzenberg.

Netværket putter penge i en fælles pulje, der kan bruges, hvis der skal laves nye features i CMS-løsningen. I og med at medlemmerne har mange af de samme behov, kan de være fælles om den udviklingsudgift, der er.
Netværket har eksisteret i halvandet år, men det er stadig i en eksperimenterende fase, hvor man afprøver, hvilken synergieffekt, der er i det. Indtil videre er der dog stor tilfredshed, siger Benjamin Enzenberg fra Ergoterapeutforeningen.
- Det skaber en vis form for tryghed og tilfredshed at være en del af fællesskabet. Ellers kan man godt gå rundt for sig selv som webansvarlig og føle sig lidt usikker på, om det er de rigtige valg, man træffer.

Billedtekst:
Solidaritet?- Ideen er, at vi i fællesskab kan spare penge, konstaterer Benjamin Enzenberg, webansvarlig i Ergoterapeut­foreningen.

OriginalModTime: 27-04-2006 13:25:15




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere