Bankrådgivere undervises med computerspil

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. maj 2006.


Et specielt udviklet computerspil skal bruges til at undervise kunderådgiverne i Jyske Bank. Medarbejderne begiver sig ind i det virtuelle undervisningsmiljø i denne uge.
Du har to valgmuligheder: Vil du være en mandlig eller en kvindelig kunderådgiver? Et klik med musen og spillet starter.
På skærmen ses nu en lille, animeret menneskefigur, der kan flyttes rundt i det virtuelle pengeinstitut. Rundt omkring i banken møder man kunder, der har forskellige spørgsmål, de skal have hjælp til. Én kunde ønsker blot at hæve penge, mens en anden har en række spørgsmål til et nyt banklån. Som rådgiver skal man hjælpe kunden, og man får point for sin indsats. I bunden af skærmen bevæger en pointindikator sig op eller ned, indtil man enten er bestået eller dumpet.
Sådan er plottet i det spil, som omkring 2000 rådgivere i Jyske Bank i denne uge bliver præsenteret for. Spillet er udviklet specielt til at træne rådgiverne i banken og til oplæring af nyansatte rådgivere.
- Vi har fået udviklet et computerspil, hvor rådgiverne kan interagere med kunder og få erfaringer, som de så kan drage nytte af i forhold til de virkelige kunder, forklarer udviklingskonsulent Morten Kjær fra Jyske Bank.

Computerspillet er udviklet af et nordjysk spilfirma ved navn Tonic Games, der fokuserer på Game Based Learning (læringsspil). Morten Kjær fra Jyske Bank fik idéen til at få udviklet spillet, fordi han tidligere har arbejdet med kreativt design af computerspil.
- Fordelen ved spillet er ikke kun, at man kan træne i kunderådgivning, det er ligeså meget det, at man får åbnet for en dialog om hverdagen i banken, som man kan diskutere med kollegerne ud fra oplevelserne i spillet, forklarer Morten Kjær.
Jyske Bank har tidligere forsøgt sig med computerspil, der var rettet mod kunderne, men det er første gang, man søsætter spil til undervisning af medarbejderne. Kunderådgiverne kan spille computerspillet i få minutter, når de har et ledigt øjeblik, eller de kan vælge at spille det til ende, hvilket tager omkring 30 minutter.
- Det primære formål er, at man lærer på en anderledes måde og flytter sig mentalt. Derudover får man en oplevelse af, hvordan det er at være rådgiver i Jyske Bank, siger Morten Kjær.
Spillet er en ud af flere undervisningsaktiviteter i pengeinstituttet, og det er i høj grad ment som et underholdende initiativ, der kan bruges som et supplement til de øvrige uddannelsesaktiviteter.
- Det handler grundlæggende om, at vi befinder os i en tid, hvor oplevelser og underholdning er nogle af de væsentligste emner. I forhold til mange af de andre uddannelsesaktiviteter, vi har i banken, differentierer spillet sig både i form og indhold, forklarer Morten Kjær.
Prisen på at få udviklet computerspil varierer voldsomt alt efter kvaliteten, men Morten Kjær mener ikke, at Jyske Bank har brugt for mange penge på projektet, for det har ikke kostet en formue, siger han.
- Vi er overbeviste om, at vi via spillet og de oplevelser, det er med til at skabe, vil få et godt udbytte af det.

Billedtekst:
Sjovere Læring Ved at spille computerspil i ledige stunder skal Jyske Banks 2000 rådgivere lære at hjælpe forskellige typer kunder bedst muligt .

OriginalModTime: 26-05-2006 09:05:20




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere