Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. april 2007.
Politiet mørklægger efterforskningen af tyveriet af 144 CPU-enheder, der er blevet stjålet fra en supercomputer på DTU i Lyngby. Vi har stadig mange tråde at hive i, lyder det fra politiet, der først rykkede ind, da PET slog alarm.
Opklaringsoparbejdet af tyveriet af 144 CPU-enheder, der blev stjålet fra Danmarks Tekniske Universitet fra en af Danmarks kraftigste supercomputere i slutningen af marts, tegner lovende, bedyrer politiet.
"Vi følger flere forskellige linjer i efterforskningen og har lige nu en del tråde at kunne hive i. Vi forfølger dem hårdnakket og har derfor ikke brug for offentlighedens indblanding," siger efterforskningsleder hos Lyngby Politi, Pia Fenger.
Hun ønsker derfor ikke at udtale sig specifikt om, hvilke spor politiet snuser i, så længe efterforskningen er i gang.
Politiet ønsker heller ikke at kommentere de overvågningsbånd, som optog det otte minutter lange tyveri af CPU-enhederne.
Men Computerworld erfarer, at den person, som lukkede fire til fem maskerede gerningsmænd ind på centret for High Performance Computing (HPC), er identificeret på videobåndet, som nu er i politiets varetægt.
Bæreren af nøglekortet betegnes som en mand af en anden etnisk oprindelse end dansk. Gerningsmændenes identitet er endnu ukendt.
Sløv efterforskningsstart
På trods af de lovende spor var politiet ifølge Computerworlds kilder dog ikke hurtig til at iværksætte en efterforskning af sagen.
Hele tre dage gik der, uden politiet reagerede synderligt på DTU's henvendelser.
Først da universitetet kontaktede PET, kom der skred i efterforskningen. Det skete helt præcist 20 minutter efter, PET blev kontaktet.
PET's indblanding i sagen samt supercomputerens mægtige regnekraft har sat visse dele af pressen i selvsving i spekulationer om de stjålne CPU-enheder skal bruges i terrorøjemed.
Spekulationerne har gået på, at computeren kan og har været brugt til at simulere kemiske og fysiske systemer såsom atomprøvesprængninger.
Politi afviser forbindelse til terror
Men politiet afviser dog, at sporene umiddelbart fører i den retning.
De stjålne dele anslås at have en værdi af omkring 50 millioner kroner. Og centeret for HPC har indkøbt nye dele hos Sun Microsystems til erstatning for de tabte enheder.
Men det er ikke kun delene, som er tabte. Også tabt arbejdsfortjeneste har været en vigtig brik i en hurtig fremskaffelse af 144 nye kerner.
"Forskerne kan jo ikke komme videre med deres projekter, og vores interne kalkuler viser med alt tydelighed, at vi bare skulle have nye dele så hurtigt som muligt. Brugerne af vores største supercomputer er jo 150 frontforskere, der samlet tjener omkring 10 til 15 millioner kroner om måneden," siger centerleder for DTU's center for HPC, professor Henrik Madsen
I alt har DTU omkring 15.000 brugere inklusive studerende af i alt fem supercomputere - nu kun fire.
Nogle af topforskerne har rykket projektet over på de andre supercomputere, hvilket ifølge Henrik Madsen går ud over de studerende.
På grund af den præcision og hurtighed tyveriet er udført med, betegnes det dog af Henrik Madsen, som værende professionelt, da tyvene vidste hvad de gik efter og fik tyvekosterne med sig på kort tid.
"De 144 CPU-enheder kan bruges til både kommercielle formål og som problemløser i mere abstrakte problemstillinger," forklarer Henrik Madsen.
billedtekst: Professionelt På grund af den præcision og hurtighed, tyveriet er udført med, betegnes det af professor Henrik Madsen fra DTU som værende professionelt, da tyvene vidste, hvad de gik efter og fik tyvekosterne med sig på kort tid. Foto: Torben Klint
OriginalModTime: 12-04-2007 13:20:26
