IBM målretter Websphere mod forskellige industrier

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 1. juni 2007.


roadmaps Websphere bliver målrettet mod forskellige industrier, hvor virksomhederne grundlæggende har de samme behov.

Helt konkret har IBM lavet otte såkaldte "Roadmaps", der blandt andet er målrettet bankverdenen, sundhedssektoren og teleindustrien.
Steve Mills, leder af IBM Software Group, fremhævede initiativet som et afgørende skridt for IBM, da han holdt tale på SOA-konferencen
Impact i Orlando i maj.
"Når det handler om it, ser vi som regel "early adobter"-fænomenet, hvor nogle rykker hurtigere end andre. Med SOA er det mere en slags universel bevægelse. Når du kommer bag om de teknologiske buzz-words, er der er en sammenhæng i de behov og problemer, som virksomheder og industrier har," forklarede Steve Mills.
Hver af de seks SOA-roadmaps indeholder en beskrivelse af, hvordan SOA kan bruges som forretningsstrategi i lige netop denne industri. Beskrivelserne bygger på forskellige scenarier og giver blandt andet et bud på, hvor i forretningen, det bedst kan betale sig at starte med at implementere SOA, hvis man er på udkig efter den umiddelbare gevinst.
"Der er forskellige perspektiver på SOA, og det er dem, der afgør, hvilke behov og udfordringer man har," siger Steve Mills.

Målrettet framework
Samtidig tilbyder IBM også et målrettet framework, der indeholder den grundlæggende teknologi til at realisere strategien med SOA. For eksempel har man allerede indlagt betalingsmoduler i det produkt, der er målrettet bankverdenen og et online booking-modul til forsikringsindustrien.
Selvom IBM allerede sidder tungt på markedet med en markedsandel på 53 procent, er det nye initiativ et klart forsøg på at differentiere sig yderligere fra konkurrenterne.
"Udfordringen bliver at behandle hver enkelt kunde individuelt, og hjælpe dem med at finde ud af, hvad de har brug for. Denne differentiering er til vores fordel, for vi har de evner og den viden, der skal til," lyder det fra Steve Mills.
IBM har også udvidet selskabets Business Activity Monitoring software. Det gør det muligt at se aktiviteter fra en række forskellige kilder, så man får et sammenhængende billede af forretningsaktiviteterne på tværs af organisationen. Nye BPM-dashboards gør det muligt at spore og male aktiviteterne hos en medarbejder, der har gang i en given aktivitet.
IBM lancerede også en ny version af IBM DB2 Dynamic Warehouse, tilføjelser til WSRR (WebSphere Service Registry and Repository) og den nye Rational Asset Manager, der giver organisationen mulighed for at identificere og styre designet, udviklingen og forbruget af de forskellige SOA-services.

OriginalModTime: 01-06-2007 11:19:57




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere