Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

"Det er nemt nok bare at bruge en masse penge"

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld Top 100 d. 28. september 2007.


For andet år i træk fejer TDC Mobil konkurrenterne til side og vinder titlen som årets super­sværvægter. Selvom omsætningen er vokset, er udfordringerne nu større end nogen sinde, erkender direktør Mads Middelboe. "Vi skal tænke os godt om og bruge pengene med fornuft".

Selv om TDC Mobil nu for anden gang kan kalde sig årets supersværvægter med en omsætning på mere end 7,5 milliarder kroner, får den forsvarende mester ikke lov til at nyde sejrens sødme ret længe.
Mens TDC selv er under voldsom forandring med en ny koncernstruktur og nedskæringer i medarbejderstaben, er konkurrenterne nemlig også i fuld gang med at tilpasse forretningerne til den skarpe konkurrence på mobilmarkedet.
Telia (TeliaSonera) har købt Debitel, og Sonofon (Telenor) har købt Tele2. Det sker i en tid, hvor mobilselskaberne i forvejen mærker konsekvensen af en øget konkurrence; det bliver sværere og sværere at tjene penge på minutpriserne.
"Vækstraterne i mobilsektoren bliver lavere, end vi har set hidtil," ereklærer Mads Middelboe, direktør i TDC Mobil Norden.
Drømmer om data
Situationen er dog ikke enestående for TDC, for alle selskaberne er nu tvunget til at finde nye indtjeningskilder, og her har den danske telegigant så at sige gode kort i luften i form af 3G og nu også snart HSDPA (turbo 3G). Både selskaberne og analytikere på området vurderer nemlig, at mobildata bliver det næste store indtjeningshit.
"Det, der virkelig kommer til at drive efterspørgslen efter mobil-data, er, når båndbredderne kommer op og konkurrerer med de hastigheder, vi kender fra fastnettet ," siger Mads Middelboe.
Både 3, Telia, Sonofon og TDC er således i fuld gang med turbo 3G. Samtidig med, at nye indtjeningsmuligheder dukker frem, forsvinder andre dog også. Senest har EU-Kommissionen med et snuptag fjernet en stor del af den indtjening, som mobilselskaberne hidtil har haft på roaming-takster.
"Den regulering gør et indhug i indtjeningen. Vi skal så forsøge at skabe vækst i forretningen på andre områder," siger Mads Middelboe.
Han forklarer, at TDC`s største udfordring er at finde den rette balance mellem investeringerne og indtjeningen.
"Som markedsleder handler det jo om at bevare og styrke positionen, så vi skal tænke os godt om og bruge pengene med fornuft. Der er ikke noget nemmere end bare at bruge en masse penge," siger han.
Slanker forretningen
Siden Jens Alder satte sig i direktørstolen i efteråret 2006, har han gentagne gange meldt ud, at TDC-organisationen skal trimmes og gøres mere effektiv - blandt andet ved at skære fem til syv procent af medarbejderstaben om året. Mobil-forretningen har dog allerede gennemgået en slankning på medarbejderfronten, for mens antallet af medarbejdere var 1.173 i 2003, var det i sidste årsregnskab faldet til 900.
"I mobilbranchen går det så stærkt med nye teknologier, at man ikke kan have en organisation, der har en størrelse og en kompetence, så man til enhver tid har folk, der venter på at tage fat på alt det nye og spændende. Det handler om at finde det rigtige niveau, så du opnår en fleksibilitet," siger Mads Middelboe.

Billedtekst:
"Man kan ikke kan have en organisation, der har en størrelse og en kompetence, så man til enhver tid har folk, der venter på at tage fat på alt det nye og spændende," siger Mads Middelboe, TDC Mobil Norden. Arkivfoto: Torben Klint

OriginalModTime: 27-09-2007 14:15:11




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere